Der er to øjenforskningsprojekter i Forskerparken omandlende diabetisk retinopati og non-invasiv behahandling af grå stær.
Diabetisk retinopati er en sygdom på nethinden som ses hos sukkersygepatienter og som skyldes forandringer i de små blodkar, der forsyner nethinden med næringsstoffer og ilt. Formålet med forskningsprojektet er at forstå de basale mekanismer, der fører til udviklingen af sygdommen med henblik på at kunne udvikle en målrettet forebyggende og/eller helbredende behandling. Forskningsprojektet ledes af overlæge, professor Michael Larsen. Øvrige medarbejdere i forskningsgruppen er lektor, seniorforsker Maria Thereza Perez og post.doc Leif Johnson.
Non-invasiv behandling af grå stær. Grå stær er en sygdom i øjets linse. Den skyldes, at linsens byggestene, proteinerne, bliver beskadigede og dermed forhindres lyset i at trænge ind til nethinden, så der ikke længere kan blive dannet et skarpt billede. Formålet med forskningsprojektet er at udvikle en ny metode til behandling af grå stær. Behandlingsprincippet er baseret på, at man med en simpel lysbehandling kan rense linsens proteiner og dermed genskabe det gode syn. Forskningsprojektet ledes af seniorforsker Line Kessel. Øvrige medarbejdere i forskningsgruppen er post.doc Jesper Lundeman samt phd-studerende Thomas Holm og Martin Rostkjær.
Lundbeckfondcentret for neurovaskulær signalering (LUCENS) på Glostrup Hospital har fået 12 millioner kr. Den store bevilling dækker yderligere to års neuro-forskning på internationalt topplan.
Forskere fra Glostrup Hospital har kastet lys over, hvorfor rygning øger risikoen for blodpropper i hjerte og hjerne. Den viden fører dem på sporet af ny lovende behandling.