Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Neurovaskulær signalering

Migræne er en almindelig sygdom, der rammer 15-20% af befolkningen. Den resulterer i svære hovedpineanfald som varer fra 4 timer til 3 dage.

Vi har gennem de sidste 25 år studeret hjernekar fra dyr og mennesker og det er i disse lykkedes os at finde flere migrænerelaterede receptorer. Bl.a. har vi fundet de såkaldte 5-HT receptorer, der er mål for den aktuelle behandling af akutte migræneanfald. CGRP-receptoren, der tegner til at blive det næste mål i behandlingen af migræne har vi fundet i kar fra mennesker. I patientstudier hos Dansk Hovedpine Center har man fundet at stoffer der hæmmer signaler fra nitroglycerin og CGRP, der begge giver migræne, er effektive midler mod akutte anfald, men vi er hele tiden på udkig efter nye og mere selektive stoffer og undersøger løbende nye receptorer, der kan være relevante for migræne.

Vores vision er gennem translationel forskning mellem kliniske og basale studier at øge vores viden om migrænens opståen og forløb og dermed facilitere udviklingen af nye behandlingsprincipper.




Redaktør
Lars Kruse
Email Gzou@fjD.regionh.dk