Ingen sikre kviksølvskader blandt danske tandklinikassistenter.
Det fremgår af en pressemeddelelse og en rapport, der er udarbejdet af 4 arbejdsmedicinske overlæger: Kurt Rasmussen, Herning, Peter Jakobsen, Bispebjerg, Sigurd Mikkelsen, Glostrup og Jens Peter Bonde, Århus.
Mere end 700 tandklinikassistenter er i 2006 blevet undersøgt ved landets 14 arbejdsmedicinske klinikker efter, at en tv-udsendelse i december 2005 omtalte farligheden ved at arbejde med kviksølv til tandfyldninger.
Der er ved undersøgelserne ikke konstateret sikre eller sandsynlige tilfælde af varig helbredsskade efter arbejde med kviksølv. De undersøgte havde mange forskellige symptomer og sygdomme, som ikke kan tilskrives én fælles årsagsfaktor som eksempelvis kviksølv. Elleve af de undersøgte havde dog symptomer og kliniske tegn, som kan ses ved kviksølvforgiftning, men som også forekommer blandt personer uden udsættelse for kviksølv. Det er ikke muligt gennem yderligere undersøgelser at nå en nærmere afklaring i de elleve tilfælde.
Patientundersøgelserne har været baseret på den etablerede viden om kviksølvs giftvirkninger. Det er vores erfaring fra undersøgelsen af denne store gruppe tandklinikassistenter, at den arbejdsmedicinske undersøgelse har afklaret spørgsmål og bekymring om helbredspåvirkning og således har medvirket til at berolige det involverede tandklinikpersonale.
Spørgsmål og svar om kviksølvforgiftningNedenfor besvares en række spørgsmål om skader ved arbejde med metallisk kviksølv, f.eks. amalgam i tandklinikker.Bemærk at svarene kun dækker metallisk kviksølv. ikke kviksølvsalte eller organisk kviksølv.
Hvad er kronisk kviksølvforgiftning?Ved længerevarende udsættelse for kviksølv kan der opstå symptomer og tegn på forgiftning. Det drejer sig især om følgende symptomer:
Er vedvarende udsættelse for kviksølv årsag til andre symptomer?Kviksølv-udsættelse kan i sjældne tilfælde forårsage en form for nyrebetændelse.Ved akutte meget høje kviksølvudsættelser kan lungefunktionen påvirkes.Der er ikke holdepunkter for, at kviksølv er årsag til kræft, sklerose, rystelammelse, præsenil demens, sukkersyge, led- og muskelsmerter, hjertesygdom, forhøjet blodtryk, mave-tarmlidelser eller gynækologiske lidelser.
Er kronisk kviksølvudsættelse årsag til skader relateret til graviditet og fødsel?Der er ikke holdepunkter for at udsættelse for metallisk kviksølv er årsag til aborter, lav fødselsvægt, misdannelser, dødfødsler eller øget dødelighed i perioden lige efter fødslen.