Afdelingen blev i 2007 som følge af regionsdannelsen, en del af Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA), der har hovedsæde på Rigshospitalet. Vi tapper bloddonorer, og via Giv Blod indsamler vi blod med mobile tappehold fra virksomheder og offentlige institutioner i Storkøbenhavn og på Sjælland. På afdelingen bearbejdes det tappede blod, og det underkastes en gennemgribende kvalitetskontrol (herunder undersøgelse for smittemarkører), før det anvendes til fremstilling af blodkomponenter til patientbehandling.