Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Åben indlæggelse

Dit barn kan have brug for lægetilsyn i forbindelse med dets grundsygdom og har derfor fået tildelt ”Åben indlæggelse”. Det betyder, at du kan henvende dig i Børnemodtagelsen, når dit stamafsnit (Børneneurocentret L55 og Børneambulatoriet LA00) har lukket.

Du bedes ringe til Børnemodtagelsen (se højre spalte), når dit barn har brug for lægetilsyn/behandling og melde jeres ankomst.

Ved ankomsten vil I blive modtaget af en sygeplejerske, der vil vurdere barnet og evt. måle temperatur og blodtryk etc.

Barnet vil derefter blive tilset af en læge, der vil tage stilling til undersøgelse, behandling og evt. indlæggelse.

Da Børnemodtagelsen er en akutmodtagelse, bliver børnene tilset i rækkefølge efter deres tilstand, hvilket betyder, at der kan opstå ventetid.

I ventetiden vil sygeplejersken løbende observere dit barn og evt. starte ordineret behandling, fx inhalationer.