Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Influenza A (H1N1) og børn

Glostrup Børneafdeling følger anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen for såvel vaccination som behandling inklusiv tidlig forebyggende behandling af risikobørn udsat for smitte.

Børneafdelingen følger desuden de mere detaljerede anvisninger fra Dansk Pædiatrisk Selskab (det faglige selskab af danske børnelæger).

For børn i visse risikogrupper anbefales:

  • vaccination af barnet hvis barnet er over 6 måneder gammelt

eller

  • vaccination af hustanden hvis barnet er under 6 måneder gammelt

For risikogrupper henvises til <<afgrænsningerne fra Dansk Pædiatrisk Selskab>>:

I korthed er børn i risikogruppe børn med:

  • Kroniske lungesygdomme inklusiv astma og visse grupper af for tidligt fødte
  • Visse hjertesygdomme
  • Nedsat immunforsvar
  • fysiske handicap med påvirket vejrtrækning eller hostekraft
  • Børn med fødselsvægt under 2500g og mindst indtil terminsdatoen
  • Dårligt reguleret diabetes
  • Lever- og nyresygdomme
  • Visse stofskiftelidelser
  • Svær overvægt

For tidligt fødte børn
Særligt omkring for tidligt fødte følges <<anbefalingerne fra Neonatalklinikken på Rigshospitalet>>.
Neonatalklinikken på Rigshospitalet regner specielt børn født mere end 8 uger for tidligt med behov for ilt eller CPAP ved terminstidpunktet som risikobørn til de er fyldt 2 år. Disse børn regnes for at være i risikogruppe, selvom de tilsyneladende er raske.

Børn i Børneneurocenter L55
Lægerne i Børneneurocentret anbefaler, at nedenstående patientgrupper som følges i centret skal vaccineres mod Influenza A H1N1.

Vaccinen gives af egen læge

  • Børn med hjertesygdom
  • Børn med lungesygdom / mange lungeinfektioner / påvirket lungefunktion tilknyttet Respirationscenter Øst, Rigshospitalet
  • Børn med generelt nedsat immunforsvar
    bl.a. Downs syndrom, 22q11-syndrom
  • Børn med Retts syndrom
  • Svært overvægtige børn (BMI>40)
  • Børn som sidder i kørestol hele dagen
  • Børn som tidligere er anbefalet vaccineret mod influenza