Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Job og uddannelse

Vi har mange forskellige faggrupper fra hele levnedsmiddelfaget ansat i Centralkøkkenet på Glostrup Hospital. For tiden er vi en masse ernæringsassistenter, catere, kokke og økonomaer foruden en slagter, en smørrebrødsjomfru, en professionsbachelor i ernæring og sundhed, to diætiser og en levnedsmiddelingenør.
 
Vi er fra 16 forskellige nationer og vores fællessprog i køkkenet er dansk.

Uddannelse
Vi ansætter elever, studerende og praktikanter, og det kan du altsammen læse mere om herunder. For tiden er der 8 ernæringsassistentelever og 5 cater-elever blandt os i enten produktionen i storkøkkenet, i kantinen eller i caféen.

Medarbejderne i produktionen er organiseret i et produktionsteam, som er inddelt i forskellige produktionsgrupper. Hver gruppe har ansvaret for sit eget arbejde inden for køkkenets beskrevne rammer.
 
Klik på centralkøkkenet eller på cafeen for at læse mere.

Er du elev og har bestået grundforløbet, brænder du for at lave masser af god og flot mad - og har du fuld fart på, gå-på-mod og godt humør, så kan vi tilbyde dig:

  • et nyindrettet køkken, der producerer kølemad til ca. 700 patienter dagligt
  • kendskab til nye produktionsmetoder som fx 'hot fill' og 'sous vide'
  • praktikværter, der hjælper dig i dagligdagen - og Tom Hansen, vores økonoma for uddannelse, tilbyder dig undervisning og skriftlige opgaver, der forbinder teori og praksis
  • en hverdag med afvekslende, udfordrende og spændende opgaver, mens du lærer dit håndværk
  • arbejdstøj og -sko udleveret
  • en mødetid, der som oftest er 6.36-14.00

Vil du vide mere om at være elev, studerende eller praktikant hos os,så klik på en af disse linjer:

Uopfordrede ansøgninger
Vi vil altid gerne modtage uopfordrede ansøgninger.

Send din ansøgning om elevplads eller praktik til:
Centralkøkkenet - Tom Hansen
Ndr. Ringvej
2600 Glostrup

- eller direkte på mail: tomhan02@glo.regionh.dk

Send din ansøgning om job til:

Centralkøkkenet - Inger Villumsen
Ndr. Ringvej
2600 Glostrup

- eller direkte på mail: invi@glo.regionh.dk