Dansk Hovedpinecenter blev grundlagt i 2001 på basis af mange års forskning i international topklasse. Centret er det første i Skandinavien, som har en tværfaglig tilgang til såvel diagnosticering som behandling af sine patienter.
Som grundlægger af centret og helt i front internationalt inden for hovedpineforskning, står professor Jes Olesen. Den daglige ledelse varetages af professor Rigmor Højland Jensen, som ligeledes har været tilknyttet centret siden dets grundlæggelse i 2001.
Hovedpinecenteret behandler svært ramte patienter, som bliver henvist fra deres praktiserende læge eller lokale neurolog. Ved det indledende besøg på centeret, diagnosticerer hovedpinecenterets neurologer, hvilken type af hovedpine den enkelte patient lider af. Næste skridt i behandlingen er, at patienten anbefales et forløb, som tager udgangspunkt i den enkelte patients tidligere behandling og nuværende diagnose.
Som et naturligt led af centerets højtspecialiserede behandling af patienter med hovedpine, har centeret en høj forskningsaktivitet, og hovedpinecenterets læger er helt i front hvad angår forskning og udvikling på internationalt niveau. Du kan læse mere om centerets aktiviteter og forskning i årsrapporterne, som er placeret i højre side af skærmen.
Hovedpinecenteret deltager desuden i såvel grunduddannelsen som efteruddannelsen af medicinske kandidater, neurologer, praktiserende læger, smertelæger, tandlæger, sygeplejersker, psykologer, lægesekretær og fysioterapeuter.
KONTAKTDansk HovedpinecenterNordre Ringvej 67, Område NordBolig 142600 Glostrup
Reception: Tlf. 38 63 20 62Sygeplejersker: Tlf. 38 63 22 75, man-fre kl. 09.00-11.00Mail: Hovedpine@regionh.dk Bemærk venligst, at vi ikke kan besvare mails af behandlingsmæssig karakter. Der henvises i stedet for til sygeplejerskernes telefontid.
AFBUD:
I tilfælde af afbud kan du benytte denne mailadresse eller kontakte receptionen. Anfør venligst cpr.nr. ved afbud. Bemærk venligst, at ovenstående e-mailadresse udelukkende kan anvendes til at melde afbud.