Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Personale

 
Professor, overlæge, dr. med. Rigmor Jensen Dansk Hovedpinecenter ledes af professor, overlæge dr. med, Rigmor Højland Jensen. Professor Rigmor Jensen er meget aktiv forskningsmæssigt og har udgivet mere end 200 videnskabelige publikationer og bogkapitler, samt etableret en stor forskningsgruppe på Hovedpinecenteret. De seneste år har hun især arbejdet med samfundsmæssige konsekvenser ved hovedpine og medicin-fremkaldt hovedpine – det vil sige hovedpine, der skyldes et overforbrug af hovedpinemedicin.
Professor Jes Olesen Centerets grundlægger Jes Olesen, er professor i neurologi ved Københavns Universitet. Professor Jes Olesen har mere end 500 videnskabelige publikationer bag sig og udgivet mere end 20 bøger om hovedpine. Professor Jes Olesens forskningsmæssige hovedinteresser er koncentreret inden for felterne patofysiologisk mekanismer (sygdomsfremkaldende årsager til migræne), hovedpine epidemiologi, klassifikation af hovedpinesygdomme og genetik.
Stedfortrædende leder, overlæge, dr. med., Lars Bendtsen er ansat på neurologisk afdeling, Glostrup Hospital, og ved Københavns Universitet. Lars Bendtsen er senior kandidatstipendiat, og han har fået udgivet mere end 80 videnskabelige artikler og bogkapitler. Hans hovedinteresse ligger primært inden for sygdomsfremkaldende årsager (patofysiologiske mekanismer) til spændingshovedpine.
Overlæge, dr. med. Peer Tfelt-Hansen

Overlæge, dr.med. Peer Tfelt-Hansen er ansat på neurologisk afdeling, Glostrup Hospital og ved Københavns Universitet. Peer Tfelt-Hansen har udgivet mere end 200 videnskabelige publikationer og bogkapitler. Hans hovedinteresser ligger inden for klinisk farmakologi i antimigræne medicin.

Overlæge, dr. med. Messoud Ashina er klinisk forskningslektor på neurologisk afdeling, Glostrup Hospital og ved Københavns Universitet. Dr. Ashina har fået publiceret mere end 60 videnskabelige artikler og bogkapitler. Hans hovedinteresser er eksperimentelle hovedpinemodeller og funktionel billeddannelse ved eksperimentel og spontant hovedpine/migræne.
Overlæge, Thue Hjortkær Nielsen

Overlæge, Thue Hjortkær Nielsen er ansat på neurologisk afdeling og ved Københavns Universitet. Hans kliniske interesser er diagnosticering og behandling af primære hovedpineformer og ansigtsneuralgi.

Helle Jensby er teamleder i Hovedpinecenteret.
Helle Jensby er uddannet lægesekretær og har en bachelor i erhvervsøkonomi fra CBS (Copenhagen Business School).


      

 

Centerets personale sammensætning
Centeret råder over læger, som alle har indgående klinisk og videnskabeligt erfaring med behandling af hovedpine.

Endvidere er der ved centret specialuddannede fysioterapeuter, psykologer og sygeplejersker, som ofte indgår i et tværfagligt team omkring den enkelte patient. Centeret har desuden en række konsulenter tilknyttet, herunder en gynækolog, en psykiater og en tandlæge, som også kan indgå i det tværfaglige samarbejde omkring den enkelte patient.

Afdelingens personale er sammensat af:

  • 3 fysioterapeuter
  • 3 psykologer
  • 3 sygeplejersker
  • 7 læger
  • 7 lægesekretærer
  • 1 bioanalytiker
  • Dansk Hovedpinecenter har desuden tilknyttet en tandlæge (én gang månedligt) og en psykiater (én gang ugentligt)
  • Herudover er der en række forskere tilknyttet centeret. Hvis du vil vide mere om centerets forskning, så klik her.