HenvisningNår du bliver henvist til psykologisk behandling i Dansk Hovedpinecenter, har fagpersonalet ved Hovedpinecentret vurderet, at psykologisk behandling kan have effekt på din hovedpine.
ForsamtaleHos psykologen kommer du til en forsamtale, hvor det afgøres, hvordan det videre behandlingsforløb skal forme sig. Forsamtalen varer ca. en time, hvor du og psykologen taler sammen om din hovedpine, om din dagligdag og om eventuelle udfordringer og stressende faktorer i dit liv. Det kan også være, at du skal udfylde nogle spørgeskemaer.
Herefter aftaler I sammen, om du skal fortsætte i et egentligt behandlingsforløb, som næsten altid består af et gruppeforløb sammen med andre med hovedpine.
Psykologerne har følgende behandlingstilbud:
Emner der tages op på grupperne er blandt andet:
Stress – hvordan er sammenhængen mellem stress, anspændthed og hovedpine?
Tanker og bekymringer – hvad betyder den måde vi tænker på for vores humør og handlemåde?
Smerter – hvad er smerter egentlig og kan man påvirke dem ved sin måde at handle og opleve dem på?
Kommunikation – hvad betyder den måde vi taler til andre på, og den måde de taler til os på, for hvordan vi har det?
Personlige ressourcer – hvordan kan man trække på sine ressourcer og udvikle dem til at håndtere forskellige udfordringer?
Afspændingsøvelser – introduktion og øvelse i forskellige typer af afspændingsøvelser.
FormålDeltagerne synes som regel, at det er rart at møde andre, som kender til at have så meget hovedpine, at det påvirker livskvaliteten og at drøfte forskellige strategier til at leve med hovedpinen med de andre.
Mange, der deltager aktivt i kurset og laver øvelser hjemme, får det bedre med deres hovedpine. Der er en god chance for, at man oplever en større kontrol med sin hovedpine og man opnår ret sikkert også et andet syn på den.
KursusopstartHvis vi under forsamtalen vurderer, at du kan have gavn af et gruppeforløb, vil du senere blive indkaldt til dette per brev. Når du modtager brevet skal du kontakte Dansk Hovedpinecenter og bekræfte kursusdeltagelsen. Hører vi ikke fra dig, vil tilbudet gå til en anden patient og du afsluttes i forhold til den psykologiske behandling.
Individuelt psykologforløbGanske få gange og altid under bestemte forudsætninger tilbyder vi kortere individuelle samtaleforløb, men altid med henblik på stress- og smertehåndtering.
Hvis man befinder sig i en krise eller har store psykiske problemer, som for eksempel svær depression, er det en mulighed at få en vurdering hos psykiateren på Dansk Hovedpinecenter. Her kan der evt. viderehenvises til anden relevant behandling.
KONTAKTDansk HovedpinecenterNordre Ringvej 67, Område NordBolig 142600 Glostrup
Reception: Tlf. 38 63 20 62. Telefontid man-frekl. 09.00-10.30Sygeplejersker: Tlf. 38 63 22 75. Telefontid man-tirs, tors-fre kl. 09.00-11.00.(Med forbehold for ændringer)Mail: Hovedpine@regionh.dk Bemærk venligst, at vi ikke kan besvare mails af behandlingsmæssig karakter. Der henvises i stedet for til sygeplejerskernes telefontid.
AFBUD:
I tilfælde af afbud kan du benytte denne mailadresse eller kontakte receptionen. Anfør venligst cpr.nr. ved afbud. Bemærk venligst, at ovenstående e-mailadresse udelukkende kan anvendes til at melde afbud.