Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Fysisk aktivitet under indlæggelse

Hvorfor er fysisk aktivitet under indlæggelsen vigtig?
Undersøgelser viser, at kondition og muskelstyrke falder i forbindelse med sengeleje. Konditionen falder med ca. 10 % i løbet af den første uge og muskelstyrken med ca. 20-30 %.

Det tager dobbelt så lang tid at genoptræne muskelstyrken, som det tager at miste den.

Ved at være aktiv i løbet af dagen reducerer du faldet i muskelstyrke og kondition, således at dine kræfter bevares, og dermed muligheden for at klare flest mulige ting selv.

Derudover bliver det mindre anstrengende at komme hjem og genoptage de daglige gøremål.

4 gode grunde til at være fysisk aktiv
At være fysisk aktiv:

  • Styrker muskler, sener, knogler og led.
  • Forbedrer immunforsvaret.
  • Regulerer appetitten så man lettere kan holde sin normalvægt.
  • Har en gavnlig virkning på humøret.

Det kan du selv gøre for at holde dig fysisk aktiv!
Nedenfor er nævnt forslag til, hvorpå du kan være aktiv under indlæggelsen. Dette kan være på egen hånd eller med støtte fra plejepersonalet på afdelingen:
  • Skift ofte stilling i sengen.
  • Deltag aktivt i forbindelse med vask og påklædning.
  • Kom op at sidde i en stol i løbet af dagen, fx i forbindelse med måltider.
  • Gå til/fra toilettet.
  • Hent mad eller gå med ud og vælg mad og drikke i forbindelse med måltider.
  • Gå ture på gangen, i forhallen, udenfor.




Redaktør
Susanne Karstensen
Email 6aYFlHap@3pm.regionh.dk