Kondylomer er kønsvorter forårsaget af en virus, HPV (Human Papilloma Virus), som er meget smitsom. Kondylomer er flade, stilkede eller blomkålslignende vorter, der typisk forekommer på kønsdelene og omkring endetarmen. Kondylomer ses tidligst 2-4 uger efter smittetidspunktet, men der kan gå op til flere måneder før kondylomerne er synlige.
Når man først er smittet vil man altid bære HPV i blodet, og sygdommen kan blusse op i perioder (især ved nedsat immunforsvar, graviditet eller sukkersyge) resten af livet, selv om man bliver behandlet.
Kondylomer overføres seksuelt, men der er også tilfælde, hvor man kan blive smittet inddirekte f.eks. via håndklæder.
Kondylomer kan ses af lægen ved en gynækologisk undersøgelse.
Kondylomer gør som regel ikke ondt, men kan give anledning til svie og kløe. Hos kvinder ses kondylomer på kønslæberne, i skeden, i livmoderhalsen, i urinrøret og kan også forekomme omkring eller i endetarmen. Hos mænd sidder kondylomerne oftest på penis, på eller nede under forhuden eller på pungen. Kondylomer kan også forekomme i svælget.
HPV kan give celleforandringer på livmoderhalsen, derfor er det vigtigt at få lavet en celleprøve, smear, minimum hvert 3. år. Der er dog flere typer virus, og man kan undersøge, hvilke det er, der kan give celleforandringer.
Behandling af kondylomer