Nedsynkning og fremfald hos kvinder

Nedsynkning af kvinders underliv kan omfatte fremfald/prolaps af:

• Skedens forvæg og blæren - cystocele
• Skedens bagvæg og endetarmen - rectocele
• Skedens top og tyndtarme - enterocele
• Livmoder eller livmoderhals

Fremfaldet af de enkelte organer er som et brok gennem skedevæggen. Brokket er dækket af skedens slimhinde. Nogle kvinder bliver meget forskrækkede, når de ser det første gang, og tror det er en tumor.

Hyppighed
Man ved ikke, hvor hyppig nedsynkning af underlivet er blandt danske kvinder. Bedømt ud fra hvor mange, der søger læge med problemet, er det lige så almindeligt som problemer med urin-inkontinens. Det vil sige omtrent hver 10. ældre kvinde har problemet i en eller anden grad.

Årsager

• Problemet findes næsten udelukkende hos kvinder, der har født.
• Nedsynkning forværres ved svag bækkenbund, overvægt, kronisk forstoppelse og hoste.
• Der er arvelig tendens til nedsynkning, som hænger sammen med bindevævstype. I så fald findes nedsynkning ofte sammen med tendens til hypermobile led.
• Fremfaldet kan komme akut ved for tunge løft.

Symptomer

• Tyngde, trækken over lænden og en fornemmelse af, at "noget fylder op" i skeden.
• Der kan komme en glat rød bule frem i skedeåbningen. I begyndelsen dukker bulen op sidst på dagen, ved tunge løft, og når man er på toilettet.
• Efterhånden kan fremfaldet være tydeligt hele dagen og genere, når man cykler eller på andre måder er fysisk aktiv.
• Ofte er der hyppig vandladning og måske problemer med at nå toilettet uden at tisse i bukserne.
• Der kan også være problemer med at tømme blæren, som igen giver hyppig trang til vandladning og blærebetændelser.
• Der kan være hyppig trang til afføring - og ofte kan der kun presses små knolde ud, evt. ved at presse eller støtte med hænderne på mellemkødet eller skedevæggen.
• Hvis fremfaldet gnaver mod trusserne, kan der komme udflåd og pletblødning.

For det meste udvikler symptomerne sig gradvist over flere måneder. Hos enkelte kommer det akut ved tunge løft eller efter en fødsel.

Det er meget forskelligt, hvor generende fremfaldet er for den enkelte kvinde.

Hvad kan man selv gøre?
Når først bulen er fremme det meste af tiden, er der ikke meget, man selv kan gøre for at få den tilbage.
Generelt kan nedsynkning forebygges ved at lave knibeøvelser og undgå kronisk hoste og forstoppelse, så man ikke presser så meget og belaster bækkenbunden.
Man skal tænke sig om, før man giver sig i kast med at flytte møbler eller andre tunge ting - og måske lade være.

Undersøgelse
Egen læge eller en gynækolog udfører en gynækologisk undersøgelse. Her bedømmes:

• Hvilke dele af skedevæggen, der er sunket ned.
• Hvor stor nedsynkningen er de forskellige steder under pres og knib.
• Hvordan slimhinden i skeden er.
• Hvor god knibefunktionen er.
• Endvidere undersøges, om der er en tumor i underlivet eller en forstørret livmoder, som presser på ovenfra.

Det er muligt at se hvilke organer, der er sunket ned ved en ultralydsskanning eller MR-skanning af underlivet. Foreløbig foretages disse undersøgelser mest i forbindelse med forskning, fx for at finde en forklaring på, hvorfor en nedsynkning kan komme igen efter bestemte operationsteknikker.

Forløb
Alting tyder på, at hvis belastningen af organerne i underlivet fortsætter uændret, dvs. den kroniske hoste eller forstoppelse forværres, vokser fremfaldet, evt. til en bestemt størrelse.

Er nedsynkningen opstået lige efter en fødsel, kan den ofte "gå tilbage", når bækkenbunden, skeden og livmoderen får sin normale funktion, størrelse og hormonforsyning igen efter nogle måneder. Fremfald hos ældre kvinder går sjældent tilbage, når det først er så stort, at det kommer frem i skedeåbningen.

Behandling

Behandling med pessar

• Der kan lægges et pessar i skeden af forskellige former og størrelser, som kan holde bulen på plads.
• Pessarbehandling gør det nødvendigt at bruge østrogen lokalt i form afstikpiller, creme eller hormonring.
• Østrogen gør slimhinden tykkere og mere modstandsdygtig, så pessaret ikke irriterer slimhinden.
• Pessaret skal tages ud og skylles hver 3.-6. måned for at undgå ildelugtende udflåd. For det meste skylles pessaret hos egen læge. Samtidig kan det checkes, at størrelsen stadig er den rigtige.

Behandling ved operation

• Prolaps-operation foregår næsten altid via skeden. Ofte har operationen et omfang som det klip, man kan få ved en fødsel.
• Operationen foretages med en bedøvelse i ryggen, fuld bedøvelse eller ved mindre fremfald i lokal bedøvelse. I de fleste tilfælde er det et lille, kortvarigt indgreb, med lille risiko og få smerter efter operationen.
• Ved operationen åbnes skedens slimhinde, brokket skubbes på plads og broksækken lukkes i flere lag. Overskydende slimhinde fjernes, og skedevæggen lukkes. Ofte kan man slet ikke se noget operationsar udenfor skeden. I nogle tilfælde forstærkes syningen med en lap, lavet af bindevæv eller net.
• et kan blive nødvendigt at afkorte livmoderhalsen eller fjerne livmoderen via skeden.

Efter operationen
Efter operationen vil der være blodigt udflåd nogle uger, til såret i skeden er helet. Hos de fleste bliver vandladningsproblemerne bedre efter operationen. Hos nogle få har blæreproblemerne andre årsager end nedsynkning og findes stadig efter en operation - hos enkelte endda forværret.

Hvis der var tendens til hård afføring før operationen, løses dette problem ikke med en operation, mens problemer med at få tømt endetarmen for afføring plejer at forsvinde.
Nogle føler, at skeden er snæver ved samleje i en periode efter operationen. Generne kan mindskes med glidecreme og lokal østrogenbehandling. De fleste synes, at operation for nedsynkning har en positiv indflydelse på deres samliv.

Hvis de forhold, som var med til at udvikle fremfaldet, fortsat er til stede efter operationen, er der risiko for tilbagefald. Det sker hos op mod 1/3. Det kræver dog ikke altid en ny operation.