Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Når du henvises

Når vi får din henvisning: Når klinisk neurofysiologisk afdeling har modtaget en henvisning fra din læge, foretager vi en visitation. Det vil sige, at en læge (klinisk neurofysiolog) vurderer henvisningen og beslutter, hvordan undersøgelsen skal udføres og prioriteres i forhold til andre patienter.

 

Før undersøgelsen: Ventetiden kan variere. Hvis vi ikke kan give dig en dato for undersøgelsen senest 8-10 dage efter at vi har modtager din henvisning, vil du modtage et kvitteringsbrev, hvor der står hvilken dato vi har modtaget henvisningen, henvisende læges navn, og hvor lang ventetiden forventes at blive. Derefter modtager du en egentlig indkaldelse med undersøgelsesdato og tidspunkt.
Brochuren "Frit og udvidet frit valg af sygehus" medsendes kvitteringsbrevet.

 

På undersøgelsesdagen: Du finder klinisk neurofysiologisk afdeling på 8. sal i rødt trafikcenter (indgang 1, 3 eller 5 kan benyttes).


Når du ankommer til afdelingen, skal du henvende dig i ekspeditionen. Normalt er der ikke nævneværdig ventetid på undersøgelserne, hvis det skulle ske, vil personalet informere dig om, hvad årsagen til forsinkelsen er.

Efter undersøgelsen:

Hvis du er henvist fra din egen læge/speciallæge: Svartiden er normalt ca. 8 hverdage. Det er den læge, der har sendt henvisningen til os, der modtager svaret, og du skal derfor kontakte denne læge for at høre resultatet af undersøgelsen.

 

Hvis du er henvist fra et af sygehusets ambulatorier: Du vil modtage en indkaldelse til en samtale på ambulatoriet efter undersøgelsen, hvis ikke du allerede har en aftale.

 

Mobiltelefon: Evt. mobiltelefon bedes være slukket under undersøgelsen.