Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

MEP-undersøgelse

Undersøgelse af nerver fra hjerne til muskler.


Formål

At undersøge nervers funktion fra hjerne til forskellige muskler i arme og ben.
Undersøgelsen bruges i udredningen af forskellige sygdomme i nervesystemet.

Før undersøgelsen

Undersøgelsen kræver ingen forberedelse.
Du må ikke bruge creme på krop, arme og ben før undersøgelsen.
Gravide og patienter med pacemaker eller med indopereret metal kan ikke undersøges.
Hvis du har epilepsi, bedes du oplyse dette inden undersøgelsen.
Du må ikke have magnetiserbare ting på dig under undersøgelsen (f.eks. kreditkort eller computerdisketter).


Undersøgelsens forløb

Du sidder eller ligger ned under undersøgelsen. Der sættes elektroder på huden over muskler på arme og ben. Herefter gives små stød over hoved og ryg. Undersøgelsen kan være forbundet med let ubehag, idet der kan forekomme små spjæt i musklerne.

Undersøgelsens varighed

½ - 1 time.

Bivirkninger

I sjældne tilfælde kan der efter undersøgelsen komme forbigående hovedpine.

Svar

Inden for 8 dage sendes svar på undersøgelsen til den afdeling eller speciallæge, som har henvist dig til undersøgelsen.