Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Polygrafi (CRM) udført i eget hjem

Måling af vejrtrækning under søvn. Anvendes til undersøgelse for søvnapnø.

Formål

Undersøgelsens formål er at måle vejrtrækningen og andre forhold under søvn.
Undersøgelsen foretages med henblik på, om der foreligger søvnapnø.

Før undersøgelsen

Du skal natten før undersøgelsen sove som du plejer.
Hvis du tager sovemedicin eller medicin mod narkolepsi skal du stoppe med dette en uge før undersøgelsen. Kontakt afdelingen i dette tilfælde.

Undersøgelsens forløb

Udstyret vil blive påsat på afdelingen. Undersøgelsen starter før søvn og slutter næste morgen.
Du skal udfylde et spørgeskema i forbindelse med målingen.
Du må ikke drikke kaffe, the, cola eller alkohol om aftenen.
Du skal sove som du plejer.

Undersøgelsens varighed

Påsætningen varer cirka ½ time. Herefter går du hjem, og du sover hjemme.
Undersøgelsen varer til næste morgen.
Herefter afleveres udstyret til personalet på afdelingen.

Bivirkninger

Bortset fra at udstyret og elektroder sidder på kroppen og i ansigtet er der ingen bivirkninger.
Undersøgelsen er ufarlig.
 

Udeblivelse

Udebliver du fra dit første besøg på Dansk Center for Søvnmedicin, Klinisk Neurofysiologisk afdeling, vil henvisningen blive returneret.
Ændring af tider til undersøgelsen og til kontrolbesøg kan kun ske i helt uopsættelige tilfælde.

Svar

Du vil indenfor ca. 5 uger modtage svar på undersøgelsen.
Svaret sendes til henvisende og egen læge.
Såfremt undersøgelsen viser søvnapnø, vil du blive indkaldt til en samtale m.h.p. behandlingstilbud.

E-journal

Du kan læse i din egen journal på sundhed.dk under e-journal, hvis du er fyldt 15 år og har en digital signatur. Læs mere om e-journal på sundhed.dk eller få en folder om e-journal i venteværelset på Dansk Center for Søvnmedicin, Klinisk Neurofysiologisk afdeling.