Søvnapnø og Auto CPAP/ CPAP behandling
Obstruktiv søvnapnø er en søvnsygdom, hvor man har en kraftig snorken afbrudt af uregelmæssige vejrtrækningspauser. Mange patienter har talrige, ofte hundrede af vejrtrækningspauser under søvn. Sygdommen medfører ofte træthed, risiko for søvnanfald og er forbundet med hjerte-karsygdomme og lettere hukommelsesproblemer.
Den mest effektive og veldokumenterede behandling er CPAP der er en forkortelse for Continuous Positive Airway Pressure, som på dansk betyder konstant positivt luftvejstryk.
Formålet med dette dokument er at beskrive behandling med CPAP ved Dansk Center for Søvnmedicin, Klinisk neurofysiologisk afdeling, Amtssygehuset i Glostrup.
Et CPAP system består af en maske, en slange og en luftpumpe. CPAP maskinen er en luftpumpe, som sammenpresser almindelig atmosfærisk luft, hvorved der dannes et overtryk. Når luft under et lille overtryk blæses ned i svælget, er dette tryk nok til at forhindre blokering af luftvejen.
Når luftvejen holdes åben bliver vejrtrækningen regelmæssig. Vejrtrækningscentret i hjernen, som er ansvarligt for, at vi trækker vejret, fejler sædvanligvis ikke noget ved søvnapnø. Et almindeligt Auto-CPAP/ CPAP udstyr er således ingen respirator.
Den regelmæssige vejrtrækning medfører at søvnmønsteret normaliseres. Efter 3-4 nætters brug kan de fleste føle, at trætheden om dagen bliver mindre.
CPAP behandlingen er ofte livslang. Hvis man sover en nat uden udstyret kommer apnøerne straks igen. De fleste vil uden CPAP udstyret føle, at trætheden om dagen vender tilbage.
En CPAP maskine med fast tryk indstilles således, at både apnøer og snorkelyd forsvinder. En typisk indstilling vil være tryk på 8-12 cm vandsøjle, mens CPAP med automatisk trykindstilling (Auto-CPAP) blæser luft varierende efter behov.
Normalt er man vant til at indånding er en aktiv proces og udånding en passiv. Et Auto-CPAP/ CPAP udstyr giver et konstant tryk dvs. både under ind- og udånding. Når man sover med CPAP, skal man derfor bruge energi på at puste luften ud igen. Det kan godt kræve lidt tilvænning. Giv ikke op, hvis du synes, der er anstrengende de første par dage.
Det er vigtigt, at masken sidder godt og slutter tæt til ansigtet. Hvis der siver luft ud ved siden af masken, ændres maskinens lyd, og det kan føles ubehageligt.
Næsen er den naturlige fugter af luften, vi indånder. Når man trækker vejret gennem CPAP udstyret kommer der meget mere luft forbi pr. tid, end når man trækker vejret selv. Næsen kan derfor ikke nå at opvarme og fugte den store luftmængde. Nogle er slet ikke generet heraf, hvorimod andre har store gener. Til fugtning af den luft, der kommer ind med CPAP udstyret kan anvendes enten en koldt- eller varmtvandsfugter. Selve fugteren placeres mellem maskinen og slangen
3.1 Koldtvandsfugter
I denne fyldes hver aften rent vand. På grund af risikoen for bakterier bør anvendes kogt koldt vand eller demineraliseret vand. Hver morgen bør fugteren tømmes og stå med åbent låg til næste aften. Én gang pr. uge bør fugteren vaskes regelret enten med en tynd blanding af opvaskesæbe eller i opvaskemaskine.
En varmtvandsfugter opvarmer vandet. Det er individuelt, hvor varmt og hermed hvor stor fugtighed man ønsker. Start med den laveste indstilling af varmen og øg den, hvis du føler, det er bedre.
I varmt vand stortrives bakterier og andre microorganismer. For at undgå infektioner er det derfor nødvendigt at fugteren vaskes af hver dag, gerne i opvaskemaskine. I denne skal anvendes kogt koldt vand eller demineraliseret vand. Vandinfektioner i en varmtvandsfugter kan teoretisk medføre øvre luftvejsinfektioner og lungebetændelse.
Slangen skal placeres på en måde, så du frit kan vende dig i sengen om natten. Slangen må ikke trække i masken.
Nogle foretrækker at have CPAP apparatet stående på et natbord eller på gulvet ved siden af sengen og have slangen ind fra siden. Andre stiller apparatet på en måde, så slangen kommer oppefra, det vil sige oppe fra hovedgærde på sengen.
Slangens placering har ingen betydning for CPAP apparatets virkning.
CPAP maskinen kan indstilles til først at give det fulde tryk et stykke tid efter start. Denne funktion kan du selv slå til eller fra. Se hvordan i maskinens vejledning.
Det kan godt tage 1-2 uger at vænne sig til at sove med CPAP udstyret. Giv ikke op, selvom det er besværligt de første par nætter.
Nogle kan føle det som et problem at trække vejret i systemet, når der er tryk på.
Prøv evt. at tage udstyret på i 10-15 minutter om dagen, når du er vågen, for derved at vænne dig til det.
Filteret trænger til at blive vasket eller måske skiftet.
Hvis du trækker vejret igennem munden virker CPAP behandlingen ikke. Det kan være besværligt eller umuligt at anvende udstyret, hvis man under en forkølelse eller på grund af allergi er stoppet i næsen. I en sådan situation bør du anvende næsespray eller næsedråber, der forbedrer luftpassagen i næsen. Næsespray eller næsedråber fås i håndkøb på apoteket, nu også i flere supermarkeder.
Nogle har problemer med at holde munden helt lukket om natten. Hvis ikke munden er helt lukket er systemet ikke helt tæt, og nogle gange derfor ikke tilstrækkeligt effektivt. Man kan åbne munden af ukendte årsager. Andre åbner munden på grund af fugtproblemer i næsen. Behandlingen er her en fugter, se afsnit om fugtere.
Nogle er i starten af CPAP behandlingen generet af muskelspændinger i nakke og skuldre. Det skyldes, at man skal bruge energi på at udånde ved modtryk. Det opstår hyppigst hos de personer, der har brug for et højt tryk i CPAP maskinen. Der er ikke noget i vejen for at tage håndkøbsmedicin (feks.1 g. Paracetamol eller 1 g. Kodimagnyl) for disse muskelspændinger, som kan være ret generende.
Kontakt Dansk Center for Søvnmedicin, hvis problemet varer over 2-3 uger.
Nogle oplever, at næsen begynder at løbe om dagen, samtidig med, at de starter på CPAP behandling. Dette er ikke allergi. Det skyldes at næsens slimhinder udtørrer om natten. Behandlingen herpå er også fugtning af luften om natten, se afsnit om fugtere.
Nogle få personer kan udvikle tryksår på næseroden, specielt i starten af behandlingen. Det kan være velcrobåndet er strammet for meget. Eller det kan være en slags allergi overfor plastmaterialet. Sæt ikke plaster på såret om dagen, idet det kan forhindre huden i at tørre.
Hudproblemet plejer at forsvinde af sig selv i løbet af en uges tid. Nogle gange kan det være svært at bruge maskinen, før sårene er helet.
Hvis hudproblemerne varer ved eller hvis der kommer udslet i ansigtet svarende til masken, kan det være udtryk for overfølsomhed overfor plastmaterialet, som masken er lavet af. Kontakt da Dansk Center for Søvnmedicin for at få en maske lavet af andet materiale.
Maskinens lyd ændres, hvis der er en utæthed. Utæthed omkring masken kan medføre luftsiven til øjnene. Øjnene kan blive røde og irriterede om morgenen af dette.
Specielt i starten af behandlingen er man tilbøjelig til at stramme masken for meget. Dette kan medføre et helt aftryk af masken i ansigtet om morgenen. Det er ikke nødvendigt. Masken skal kun strammes, så den lige nøjagtig slutter tæt.
Der skal være et sted enten på masken eller på et mellemstykke mellem slange og maske, hvor luften kan pustes ud igen. Lyden fra dette sted er ofte næsten kraftigere end selve maskinens støj. Dette sted må ikke lukkes til (på grund af risiko for genånding).
I sjældne tilfælde kan slangen blive utæt. Den kan repareres her og nu med et stykke plaster på hullet, men en utæt slange skal udskiftes.
Tør selve maskinen af med en opvredet klud evt. med lidt opvaskesæbe på. Maskinen skal være slukket imens. Brug aldrig sprit, opløsningsmidler eller rengøringsmidler med klor til rengøringen.
Masken holder sig blød længere tid, hvis ansigtet vaskes i sæbevand hver aften, inden masken tages på.
Vask masken 1-2 gange om ugen i tyndt opvaskevand. Skyl den i rent vand og tør forsigtigt. Brug aldrig sprit, opløsningsmidler eller rengøringsmidler med klor til rengøringen, idet det medfører, at masken bliver mere stiv. Hyppig rengøring af masken forlænger levetiden væsentligt. Maskerne tåler ikke opvaskemaskine.
Velcrobåndet kan vaskes i hånden eller i vaskemaskine ved max 40°C.
Tryk velcrobåndet sammen inden det vaskes, så slides det mindre.
Pandepuden, der sidder ved pandedelen af masken, kan skiftes, hvis den bliver snavset.
Bør renses 1-2 gange om måneden. Nye filtre kan udleveres fra Hjælpemiddelcentralen (i et rimeligt omfang). Nogle filtre kan skylles op i rent vand og lufttørres andre er lavet af papir og skal kun rystes (tåler ikke vand).
Tag slangen af masken og skyl den i tyndt opvaskevand. Lad den derefter lufttørre.
Koldtvandsfugter: Bør skylles og lufttørres hver dag
Varmtvandsfugter: For at undgå bakterievækst SKAL vandbeholderen afvaskes HVER DAG, gerne i opvaskemaskine. Bakterievækst kan medføre luftvejsinfektioner og lungebetændelse.
Når man har ubehandlet søvnapnø kan indtagelse af visse medikamenter medføre, at apnøerne forlænges. Dette gælder: sovemedicin, angstdæmpende og beroligende medicin, alle former for morfica (Ketogan, Ketodur, Pethidin, Nobligan, Morfin, Contalgin mv.). Generelt må denne type lægemidler derfor frarådes, medmindre det ordineres af læge og såfremt denne er informeret om at der foreligger søvnapnø.
Når man sover med CPAP udstyr (og derfor ikke har apnøer) er der sædvanligvis ingen større problemer med disse lægemidler.
Medicin mod depression (Cipramil, Fontes mv.) påvirker ikke søvnapnø.
Der er heller ingen problemer med hjertemedicin og blodtryksmedicin.
Spørg din egen læge eller i center for søvnforstyrrelser, hvis du er i tvivl med hensyn til den medicin du får.
(inkl. operation og narkose)
Tag altid CPAP udstyret med ved en indlæggelse, også ved en akut indlæggelse. Sov med det om natten på sygehuset præcis som derhjemme.
Før en narkose bliver man interviewet af en narkoselæge. Husk her at nævne, at du har søvnapnø og er i Auto-CPAP/ CPAP behandling.
Udstyret kan tages med overalt. Hvis du skal passere en landegrænse eller medbringe udstyret i fly anbefales det at medbringe en erklæring på engelsk, der forklarer om udstyret (af hensyn til told og sikkerhedskontrol).
Nogle CPAP-apparater kan uden videre tilsluttes stikkontakt i feks. USA, uden apparatet selv finder ud af, at der kun er 115V. Andre kræver, at man stiller på en dertil indrettet knap. Se maskinens vejledning – og husk at stille knappen tilbage, når du vender hjem. Ellers går apparatets sikring.
Med en adaptor kan apparatet tilsluttes batteriet i bil, båd, campingvogn mv. En sådan adaptor er ekstraudstyr og købes direkte hos den danske forhandler.
Din private indboforsikring dækker også CPAP udstyret. Hvis udstyret bliver stjålet skal det anmeldes til politiet og forsikringsselskabet.
Kontakt Hjælpemiddelcentralen snarest, idet vi har det nøjagtige nummer på apparatet, som politi og forsikringsselskab kan være interesseret i.
Hjælpemiddelcentralen skal også udforme en skrivelse vedrørende erstatningskrav til forsikringsselskabet. Du vil endvidere kunne få udleveret et erstatningsudstyr.
Dit CPAP udstyr ejes af Københavns Amt.
Nye filtre, masker mv. leveres i et rimeligt omfang fra Hjælpemiddelcentralen. Her kan du også låne et udstyr, hvis dit eget skal til reparation. Det er ikke tilladt at skille udstyret ad eller åbne dette, idet vores garanti så ikke længere gælder.
Al reparation af udstyret skal gå gennem hjælpemiddelcentralen. I modsat fald kommer du selv til at betale regningen.
Hvis du selv henvender dig til firmaerne og beder om ekstra udstyr (maske, filtre mv.) skal du selv betale.
Det er ikke tilladt at sælge, pantsætte eller udleje udstyret.
Hvis udstyret ikke anvendes SKAL det leveres tilbage til Hjælpemiddelcentralen.
Ø Dansk Center for Søvnmedicin
Varetager den sundhedsmæssige behandling, dvs. iværksættelse og kontrol af behandling.
Klinisk neurofysiologisk afdeling
Amtssygehuset i Glostrup
Telefon: 4323 2505 (bedst mellem kl. 9-12)
Ø Hjælpemiddelcentralen
Varetager alle praktiske forhold vedrørende CPAP:
Udskiftning af defekt udstyr, CPAP-apparater, masker, slanger, filtre m.v.
Åbningstider: mandag – torsdag kl. 7.30 – 15.00, fredag kl. 7.30-15.00.
Telefon: 4323 2347
E-mail: hjde@glostruphosp.kbhamt.dk