Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

VEP-undersøgelse

Undersøgelse af synsnerverne.
 
 
 







Formål

At undersøge funktionen af synsbanerne.
Undersøgelsen bruges til belysning af forskellige sygdomme i nervesystemet, bl.a. synsnervebetændelse.


Før undersøgelsen

Du skal være udhvilet før undersøgelsen.
Hvis du bruger briller til daglig, skal du medbringe dem til undersøgelsen.
Det er vigtigt, at du har rent og tørt hår, for at få det bedste resultat.

Undersøgelsens forløb

Du sidder i en stol under undersøgelsen. På hovedet bliver anbragt nogle elektroder. Du får en klap for øjet, med det andet øje skal du kikke på et skakbræt, hvor felterne skifter fra sort til hvidt.

Undersøgelsens varighed

Ca. ½ time.

Bivirkninger

Ingen.

Svar

Inden for 8 dage sendes svar på undersøgelsen til den afdeling eller speciallæge, som har henvist dig til undersøgelsen.