Klinisk Biokemisk afdeling er en tværgående afdeling, som betjener alle kliniske afdelinger på sygehuset med blodprøvetagning og analyser, som anvendes i diagnostik og behandling af sygdomme.
Klinisk Biokemisk afdeling har døgnvagt, hvor bioanalytikere udfører analyser 24 timer i døgnet 7 dage om ugen på indlagte og ambulante patienter. Alle analyser bestilles elektronisk af de kliniske afdelingers personale i bestillingssystemet ICE. Alle svar på analyser afgives både elektronisk i ICE og skriftligt en gang om dagen.
Klinisk Biokemisk afdelings personale ( i alt ca. 60 ansatte) består af bioanalytikere, laboranter, social- og sundhedsassistenter, studerende, sekretærer, mekanikere, biokemikere og læger, som arbejder tværfagligt med at løse opgaverne inden for analyser, service, undervisning og forskning.
Klinisk Biokemisk afdeling er rummelig i sin personalepolitik og har ansatte i alle aldre, køn og etnisk baggrund.
Klinisk Biokemisk afdeling er i frontlinjen inden for molekylær biologisk forskning med fokus på molekylær cellebiologi, proteomics, bioinformatik og molekylær genetik.
Klinisk Biokemisk afdeling deltager i uddannelse af bioanalytikere, biokemikere, biologer og speciallæger.Nøgletal>>