Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Enhed for funktionel Billeddiagnostik

Enhed for Funktionel Billeddiagnostik,
Functional Imaging Unit,
Glostrup Hospital

Functional Imaging Unit

Hvad er funktionel billeddannelse?

Ved funktionelle undersøgelser måles funktionen af en del af kroppen. Funktion kan være så forskellige ting som mængden af blod der strømmer i hjernen eller hjertet, graden af iltning af blod, mængden af stoffer der indgår i kroppens stofskifte, retning af nervebaner og meget mere. Måles funktion over et stort område, kan den vises som et billede. Eksempler på funktionel billeddannelse udført vha. MR på Glostrup Hospital er vist nedenfor.



Til venstre vises et billede af nervebaner i hjernen.

I midten er mængden af blod der strømmer gennem hjernen målt ved indsprøjtning af et kontraststof. Hvid er høj, blå lav blodgennemstrømning.

Til højre er iltningsgraden af blod målt under bevægelse af højre hånd. Opgaven medfører aktivitet i specifikke områder af hjernebarken.

Hvilken betydning har funktionel billeddannelse for patienter?

Vi forsker i funktionel billeddannelse og implementerer funktionelle undersøgelser, med det formål at lave en bedre diagnostik til gavn for patienterne.

Kort om Enhed for Funktionel Billeddiagnostik

Den tværfaglige 'Enhed for Funktionel Billeddiagnostik' (EFB) blev oprettet sommeren 2004 af 6 afdelinger ved Glostrup Hospital.

EFB er baseret på MR og den nye 3 Tesla skanner men inddrager også nuklearmedicin, ultralyd og neurofysiologiske metoder.

EFB deltager i Lundbeckfondcentret for Neurovaskulær Signalering, der blev oprettet januar 2006 ved Glostrup Hospital. Der er desuden tæt samarbejde med flere afdelinger på sygehuset, og institutioner i ind- og udland.

Overordnet fokuserer EFB på klinisk og basal rettet forskning og billeddiagnostik med nye funktionelle tekniker til hjerne, hjerte og nyre.

Lige nu arbejder fire læger og fysikere på fuld tid i forbindelse med EFB.




Redaktør
Glostrup Hospital
Email L2k3G3CZ1qDPX@IBG.regionh.dk