Ambulatoriet varetager diagnostik og behandling samt opfølgning af patienter med knoglesygdomme, specielt knogleskørhed (osteoporose).
Osteoporoseambulatoriet – ambulatoriet for behandling af knogleskørhed
Osteoporoseambulatoriet er en del af geriatrisk sektion, medicinsk afdeling M og ligger sammen med Forskningscenter for Aldring og Osteoporose i Glostrup Hospital NORD. Afsnittet ledes af professor i geriatri, overlæge, dr.med. Peter Schwarz. Der er et tæt tværfagligt samarbejde mellem klinisk personale og forskere mhp. på forskning og udvikling af nye behandlingsmuligheder.
Henvisning modtages fra praktiserende læger, speciallæger og hospitalsafdelinger
Borgere med øget risiko for eller velkendt og diagnosticeret knogleskørhed modtages til undersøgelse og behandling. Patienter med svær knogleskørhed eller med vanskelig behandlelig knogleskørhed eller anden knoglesygdom følges i behandlingsforløb ved speciallæge. Ambulatoriet varetager selvstændig udredning med DXA-skanning, biokemiske analyser og undervisning i behandlingsprincipper ved specialuddannet personale.
Osteoporoseambulatoriet (MAO) ligger på Glostrup Hospital NORD (det tidligere Nordvang).
Osteoporoseambulatoriet MAO og Forskningscenter for Aldring og Osteoporose FAO Medicinsk afd. M Glostrup Hospital (Nord), Ndr. Ringvej, 2600 Glostrup telf. 3863 3090