Ascitespunktur er en udtømmelse af væske fra bughulen, som herefter sendes til nærmere undersøgelse.
Undersøgelsens formål
At udtømme væske fra bughulen, således at evt. symptomer mindskes og væsken kan analyseres.
De hyppigste gener er: spændt og udspilet maveomfang, tyngdefornemmelse, evt. åndedrætsbesvær
Væsken sendes til følgende undersøgelser:
bakterieundersøgelse, celletælling, undersøgelse for kræftceller, evt. tuberkelbaciller
Forberedelse
Ingen
Selve undersøgelsen
Undersøgelsen udføres på afdeling M09’s undersøgelsesstue. Er De indlagt på en sengeafdeling, vil De blive kørt til M09 af en portør.De vil før undersøgelsen blive lokalbedøvet i venstre, nedre del af maven. Når bedøvelsen virker, føres en tynd plastikkanyle ind til væsken, som herefter kan udtømmes i en pose. Den tynde plastikkanyle forbliver i maven (bughulen), indtil al væske er løbet ud - herefter fjernes kanylen igen.Hvis årsagen til væskeophobningen er ukendt eller er skrumpelever gives altid "flydende albumin" (proteinstof) ind i en blodåre.
Efter undersøgelsen
Det er hensigtsmæssigt at forblive sengeliggende ½ time efter udtømningen samt ligge på højre side.
Svar på undersøgelser af cellevæsken vil foreligge indenfor ca. en uge.
Risiko og ubehag
I sjældne tilfælde kan der komme lidt væskeudsivning fra indstiksstedet efter undersøgelsen.Nogle gange opleves lidt uro i benene!!
Flere telefonnumre og kort