Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Arbejdstest

Arbejdstest udføres på en kondicykel, hvor man via de elektroder der er påsat patienten, kan vurdere hjertets arbejdsevne.


Hvor foregår undersøgelsen?

Undersøgelsen foregår i Kardiologisk laboratorium M41, på 1. sal Blåt trafikcenter.

 

Hvordan foregår undersøgelsen?
Du skal cykle på en faststående kondicykel.

1.      Før testen fastgøres elektroder på bryst og ryg, - og der vil blive lyttet på hjerte og lunger.
Elektroderne er koblet til en computer, der registrerer din puls og hjerterytme (EKG - elektrokardiografi).

2.      Mens du cykler, måles dit blodtryk hver 2. minut.
Kondicyklen øger selv belastningen hvert 2.minut, og du vil føle det som at køre op ad bakke.

3.      Mens du cykler vil du få stillet spørgsmål ud fra en planche om brystsmerter og anstrengelsesniveau. Plancherne bliver vist hvert 2.minut, og der skal svares med et tal. Selve testen varer i alt 5-20 min.

4.      Når du har ydet dit maksimale, standses cyklingen. Blodtrykket måles fortsat i 10 min. enten siddende på cyklen eller liggende på et leje.


Hvor længe varer undersøgelsen?

Du skal regne med at opholde dig i afdelingen Ca. 2-3 timer i alt.

 

Hvad kan undersøgelsen fortælle?

Ud fra hjertediagram (EKG – elektrokardiogram), blodtryk og puls, vurderer lægen hjertets arbejdsevne, og om der er tegn på kransåreforkalkning eller hjerterytmeforstyrrelser.

Undersøgelsen fortæller hvilken grad af fysisk belastning, du kan klare.
 
Efter arbejdstesten vil der være kort ventetid, mens lægen gennemser arbejdsprøven, hvorefter du får svar.


Praktiske råd

Det er varmt at cykle. Tag derfor bekvemt tøj på, samt sko der sidder fast på fødderne.

Hvis du føler dig syg og har feber, må du ikke cykle.

Ordineret medicin skal tages medmindre andet er aftalt.

Hvis du er i tvivl om noget, er du velkommen til at ringe til personalet på kardiologisk laboratorium på 38 63 32 37.