Discusprolaps i lænden

Discus er betegnelsen for den bruskskive som sidder mellem de enkelte hvirvler i rygsøjlen.
Den består af kraftigt cirkulært bindevæv som omkranser en blødere kerne. Kernen kan presse sig ud gennem et svagt punkt i væggen skråt bagud. (Se figur). Herved kan den trykke på en nerverod som er ved at forlade rygmarvskanalen.

Langt de fleste prolapser i lænden kommer fra de to nederste disci. Det medfører smerter i benet svarende til det område som nerveroden forsyner. I svære tilfælde kan nervens funktion være påvirket, dvs. der kan være føleforstyrrelser og lammelser og en sene-refleks kan være afsvækket. Meget store prolapser kan trykke på mange nerverødder på en gang og kan give symptomer fra begge ben og der kan være problemer med at styre lukkemusklerne i blæren og endetarmen, eller tømmefunktionen kan være påvirket.



Undersøgelse af diskusprolaps i lænden
CT-skanning er god til at påvise prolapser i lænden.

CT-skanningen ved siden af viser en prolaps (sort pil) på den nederste discus mellem 5. lændehvirvel og korsbenet.

Nerveroden på højre side af billedet (patientens venstre side, idet snittet er set nedefra) er trykket.

Den hvide pil viser nerveroden som ikke er påvirket.
Den er omgivet af fedtvæv (sort).

Man behøver ikke foretage CT-skanning før man overvejer operation.



Behandling af diskusprolaps i lænden
Hvile og fysioterapi
Den primære behandling af en prolaps i lænden er ikke kirurgisk. Patienten bør i starten aflaste ryggen og ligge meget i sengen og tage smertestillende medicin.

Denne behandling styres af en praktiserende læge eller på en fysiurgisk afdeling. Fysioterapi kan også have en effekt.

Operation
Hvis symptomerne fortsætter gennem længere tid eller hvis der er svære smerter, må man overveje operation. Hvis der er alvorlige symptomer på at nerveroden ikke fungerer som fx lammelse af fodleddet eller manglende kontrol over vandladningen må man operere hurtigt.

Ved operationen hvor patienten ligger på maven foretages et snit i lænden. Musklerne trækkes til siden så man kan komme ind langs torntappen. Lidt knogle fjernes så man kommer ind i rygmarvskanalen. Nerveroden trækkes til side og prolapsen kommer til syne.

Når prolapsen er fjernet er der en åbning ind i discus. Med en tang fjernes resterne af den bløde kerne i discus så man nedsætter risikoen for at der senere kommer en ny prolaps samme sted.

Efter operation
Efter operationen vil der danne sig lidt arvæv omkring nerveroden. Det er nok årsagen til at en femtedel af de opererede patienter fortsat har symptomer i benet efter en iøvrigt vellykket operation, og det er en af begrundelserne for ikke at operere med det samme.

Nogle uger efter operationen kan patienten få undervisning på en "rygskole" i nærheden af hjemmet. Her lærer man at løfte korrekt, og man lærer øvelser som styrker ryghvirvlerne. En stærk ryg er mindre udsat for nye prolapser.



Lumbago og ischias
Lumbago
Smerter i lænden er en hyppig tilstand og kun en lille del af disse symptomer skyldes en prolaps. Dette kaldes lændehold eller lumbago.

Ischias
Selvom der ikke er tryk på en nerverod kan der godt være smerter som stråler ned på bagsiden af låret. Dette kaldes ischias.