Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Afsnit N28

N28 er et akut neurologisk afsnit med plads til 20 patienter. Afsnittet modtager patienter døgnet rundt.

Vores klientel har alle former for neurologiske lidelser, dog har vi specielt fokus på sygdommen Guillian Barré. Desuden har vi patienter indlagt til registrering for søvnforstyrrelser, hvilket foregår i et tæt samarbejde med klinisk neurofysiologisk afdeling.

Hvis du er pårørende eller selv patient og er blevet indlagt eller venter på en indkaldelse til N28, kan du få mere information om sygdom og behandling ved at klikke her

Personale
Afsnittet ledes i et samarbejde mellem en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Personalet består af:

Overlæger, afdelingssygeplejerske, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælper, servicemedarbejder og lægesekretærer.

Derudover er der sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever i afsnittet.

Sygeplejepersonalet har kontor midt på gangen. Patienter og personale er opdelt i to grupper, henholdsvis rød og grøn. Personalet holder dagligt eftermiddagsrapportering ml. kl. 13.15 - 13.45.

Indlæggelsesdagen
På indlæggelsesdagen vil en læge sørge for at få skrevet journal, og dagen efter vil du blive undersøgt af en neurologisk speciallæge. På baggrund af undersøgelsen vil der blive planlagt undersøgelsesprogram og/eller behandlingsplan.

Stuegang
Vi har stuegang hver formiddag. I weekenden dog kun efter behov.

Hvis du som pårørende har spørgsmål vedr. stuegang bedes du venligst ringe efter kl. 12.00.

Besøgstider
Besøgstiden slutter klokken 21.00, men vi beder dig venligst respektere, at patienterne har hviletid mellem kl. 12-14.

Lægesamtaler
Samtaler med læge eller plejepersonale aftales individuelt – som oftest kl. 11.30 på hverdage. Som patient, deltager du naturligvis i samtalen.

Orlov
Du skal i tilfælde af ønske om weekendorlov, selv aftale dette med den behandlingsansvarlige og plejeansansvarlige sundhedsperson.

Genoptræning
En del patienter får ordineret fysioterapi og ergoterapi. Det foregår normalt altid i dagtimerne – enten i træningssalen eller på afsnittet.

Måltider
Alle måltider bliver anrettet i dagligstuen for oppegående patienter. Der er ikke adgang for patienter eller pårørende i køkkenet. Pårørende kan købe kaffe eller te i afdelingen.

Telefon
Du må gerne benytte mobiltelefon på afsnit N28, men du kan også benytte telefonen i hospitalets forhal.

Patienttøj
Det er muligt at benytte hospitalets patienttøj.
Du må ikke medbringe dit eget sengelinned, dyner eller lignende. Patienter og pårørende har ikke adgang til linnedrummet.

Værdigenstande
Værdigenstande medbringes på eget ansvar.

Patientvejleder og præst
Glostrup Hospital har både patientvejleder og præst ansat. Hvis du ønsker at tale med præst eller patientvejleder, bedes du tage kontakt til personalet på N28, som så vil formidle din forespørgsel videre.

Café
Der er en café i forhallen. Caféen har også et udvalg af kioskvarer, herunder aviser, ugeblade). Den har åbent på alle hverdage ml. kl. 09.00-19.00.

I weekender vil der være udbud af kioskvarer fra automaterne i forhallen.
Ambulatoriehallen, 1. sal:
Varme og kolde drikke samt is
Forhallen, stuen:
Sandwich, varme og kolde drikke, frugt og slik

Kontaktinfo
Du kan kontakte afsnit N28 på tlf. 38 63 36 28

Find vej
Du skal gå ind af hovedindgangen, indgang 1, og fortsætte ligeud forbi cafeen. Drej til højre ved ’rødt trafikcenter’. Hernæst kan du tage elevatoren op til 8. sal, hvor afsnit N28 ligger.