Epilepsibehandling deles i 2 grupper: medicinsk og ikke-medicinsk behandling.
Formålet med behandling af epilepsi er at forebygge at anfaldene gentager sig. Epilepsi behandles med forskellige typer af medicin, og målet er at opnå fuldstændig anfaldsfrihed uden generende bivirkninger til medicin. Dette kan opnås hos 2/3 del af patienterne, men i nogle tilfælde er det nødvendigt at forsøge flere typer medicin for at finde det bedste resultat. Regelmæssig medicinindtagelse dagligt efter lægens anvisning er ligeledes afgørende før behandlingseffekten kan vurderes. Den hyppigste årsag til at anfaldene kan komme igen efter en periode med fuld anfaldskontrol er, at medicinen bliver glemt.
Hos 1/3 del af patienterne kan fuld anfaldskontrol ikke opnås trods forsøg med flere typer af medicin. Dette kan skyldes af forskellige årsag: visse epilepsiformer er ofte svære at behandle, større hjerneskade eller en fremadskridende hjernesygdom ligger bag ved epilepsien. Det kan være en medfødt hjernemisdannelse, der er årsag til at medicin ikke kan kontrollere epilepsien, men det kan også ske uden hjerneforandringer. I disse tilfælde kan man undersøge om epilepsien kan behandles med operation. Hvis undersøgelserne viser at det ikke er muligt, kan man overveje behandling med vagus nerve stimulator ((VNS) behandling . Se endvidere folderen "Ikke-medicinsk behandling af epilepsi"