Undersøgelser ved epileptiske anfald

Der findes forskellige anfaldsfænomener, som kan forveksles med epilepsi, og derfor vil der i nogle tilfælde være behov for supplerende specialundersøgelser (f.eks. hjerteundersøgelse)

Disse ikke-epileptiske anfald deles i 2 grupper,

1. Fald og kramper i forbindelse med besvimelser, hjerteanfald, angstanfald,

2. Psykogene ikke-epileptiske anfald (PNES) med anfaldsvise symptomer/adfærdsændringer uden at epileptisk aktivitet kunne måles i hjernen under anfald. Disse PNES anfald kan være udløst af traumatiske oplevelser, eller det kan være udtryk for stress og belastning.

EEG (elektroencefalografi)
Ved EEG undersøges den elektriske aktivitet i hjernen, hvor der specielt ses efter om der forekommer pludselige forstyrrende impulser i afgrænsede områder af hjernen eller i hele hjernen. Undersøgelsen foregår ved at der sættes en hætte på hovedet, hvor de elektriske impulser måles fra. Hætten har små huller som fyldes op med en gel, som kan lede strømmen til måleinstrumentet. Undersøgelsen er uden ubehag i øvrigt og ”strømmen” kan ikke mærkes.

Samtidigt med EEG er der mulighed for anfaldsoptagelse på video-film af et par timers eller et par døgns varighed, sidstnævnte under indlæggelse. Det giver en lang større diagnostisk sikkerhed at kunne registrere EEG under anfald, da epileptisk aktivitet kan evt. måles i hjernen også uden at have epilepsi.

Scanning
Der findes to forskellige scanningstyper:

• CT scanning af hjernen er en røntgenundersøgelse med kort ventetid, som ofte kan foretages i løbet af få timer eller få dage afhængig af situationen. CT scanning bruges i den akutte situation, hvor man har behov for en hurtig afklaring af en eventuel sygdom i hjernen, der er årsag til de epileptiske anfald.
• MR scanning af hjernen viser meget mere detaljerede billeder og er nødvendig, når man skal se efter mindre forandringer i hjernen. Der kan være et par måneders ventetid på at få foretaget en MR scanning.