Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Parkinsons sygdom

Af Poul Jennum, professor, overlæge og speciallæge i nervesygdomme og i klinisk neurofysiologi, klinisk forskningslektor, dr.med.

Parkinsons sygdom (Paralysis agitans eller rystesyge) rammer hjernen og medfører rysten, stive muskler og langsomme bevægelser. Sygdommen udvikler sig gradvist og kan være meget forskellig fra person til person. Parkinsons sygdom tilhører en gruppe af sygdomme, som kaldes synucleinopatier, der karakteriseres ved en ødelæggelse af flere grupper af hjerneceller og aflejring af abnorme proteinstoffer i cellerne i hjernen, de såkaldte Lewy-bodies. Denne gruppe af sygdomme omfatter:

  • Parkinsons sygdom
  • Demens med Lewy-bodies
  • Parkinsons plus syndromerne eller atypisk Parkinsonisme, der omfatter flere og delvist sjældnere sygdomme som multiple system atrofi (MSA), progressiv supranucleær palsy (lammelse) PSP samt n række sjældnere sygdomstyper.
Disse sygdomme, der hyppigst har meget forskellige forløb og krav til behandling, har ofte i begyndelsen af sygdomsforløbene fælles symptomer, hvorfor det kan være vanskelligt at skelne imellem disse i de tidlige faser af sygdommene.


Hyppighed
Sygdommen er forholdsvis hyppig og rammer cirka 1 ud af 1000. Debutalderen er typisk mellem 50 og 70 år. Mænd angribes oftere end kvinder.

Årsager
Man kender ikke præcist årsagerne til Parkinsons sygdom. Sygdommen karakteriseres ved en  generel ødelæggelse af flere cellegrupper i hjernen især omfattende celler i de dele af hjernen der regulerer de finere bevægelser (det ekstrapyramidale system og især i basalganglierne, der ligger midt i den nederste del af hjernen). Personer med Parkinsons har for lidt af binerve-signalstoffet dopamin i hjernen. Dopamin er medvirkende til, at hjernen kan kontrollere musklernes bevægelser.
 
Lægevidenskaben har peget på flere mekanismer, der er involveret i ødelæggelsen af de dopamindannende celler i hjernen og dermed medfører sygdomsudvikling. Disse omfatter arvelig tilbøjelighed, aldersrelaterede forandringer og mulig miljøpåvirkning af visse (endnu ukendte) giftstoffer. Der er identificeret visse gener, der synes at være forbundet med Parkinsons sygdom.
Der er blandt andet fundet et syntetisk dannet giftstof, som kan ødelægge de dopamin-dannende celler i de små nervecellegrupper i hjernen. Det kan ikke udelukkes at også andre faktorer, f.eks. ydre faktorer, kan spille en rolle. Tobaksrygning øger ikke risikoen, snarere tværtimod, da der er en lidt mindre hyppighed hos rygere. Det er dog ikke lykkedes at finde entydige årsager til at cellerne ødelægges, således at det er muligt at forebygge sygdommen eller nedsætte sygdomsudviklingen.

Sygdomme der ligner Parkinsons sygdom
Som anført ovenfor er der flere sygdomme, der ligner Parkinsons sygdom, og i de tidlige sygdomsstadier kan det være vanskeligt at skelne mellem dem:

  • Essentiel tremor, der karakteriseres ved rysten på hænder, hvor der ikke er andre symptomer.
  • Multipel System Atrofi, sygdommen ligner i de tidlige faser Parkinsonisme, men domineres af symptomer fra det såkaldte autonome nervesystem, det vil sige blodtryksfald og vandladningsforstyrrelser.
  • Levy body demens med hukommelsesproblemer udover bevægelsesproblemerne, hvor demens hurtigt dominerer sygdomsbilledet.
  • Herudover er der en række andre sjældne sygdomme inklusiv blodprop i hjernen, visse stofskiftesygdomme, tidligere hjerneinfektion eller andre hjerneskader der kan give sygdomsbilleder, som ligner Parkinssons sygdom. Behandling med lægemidler mod psykiske forstyrrelser (såkaldte neuroleptika) kan medføre symptomer, som ligner Parkinsons sygdom, med stivnen og rysten af hænder, arme og ben. 
Ved behandling med lægemidler mod psykiske forstyrrelser (såkaldte neuroleptika) kan der også opstå symptomer, som ligner Parkinsons sygdom.
 
Forløb
Parkinsons udvikler sig gradvist og man kan have sygdommen i mange år. Der findes ingen helbredende behandling, men medicinsk og anden behandling kan bedre tilstanden.

Forløbet er meget forskelligt fra person til person og varierer fra lette til svære symptomer. I perioder kan der være stærkt vekslende symptomer i form af såkaldte on-off fænomener, hvor der for eksempel kan optræde intermitterende stivnen.