Behandling af Parkinson

• Levodopa kombineret med decarboxylasehæmmer. Decarboxylasehæmmeren nedsætter levodopa´s nedbrydning i blodet, hvorved virkningen øges og forlænges. Denne gruppe lægemidler er blandt de vigtigste i behandling af Parkinsonisme.
• MAO-B-hæmmere nedsætter nedbrydningen af dopamin i hjernen, hvorved den naturlig producerede dopamins virkning øges/forlænges. Det er anført, at denne gruppe lægemidler også skulle have en beskyttende virkning, men dette er ikke med sikkerhed kunne vises i kliniske forsøg.
• COMT-hæmmere øger tilgængeligheden af levodopa hvorved virkningsvarigheden øges, blodkoncentrationen stabiliseres og behovet for levo-dopa muligvis kan reduceres.
• Dopaminlignende lægemidler omfatter en større stoffer, hvis virkning ligner dopamin. Lægemidlerne har generelt længere udskillelseshastighed og mere stabil effekt, men virkningen kan være mindre end dopamin. Deres anvendelse er blandt andet til yngre patienter eller til midaldrende patienter med sen sygdomsstart.
• Anticholinerge lægemidlers virkning er at reducere aktiviteten i det såkaldte kolinerge nervesystem. Lægemidlerne kan reducere visse Parkinsonsymptomer, reducere spytflåd og virker også ved medicinsk inducerede Parkinsonsymptomer som konsekvens af behandling med visse lægemidler med psykoser.
• Amantadin er et relativt sjældent anvendt lægemiddel, der oftest anvendes sammen med et af ovenstående. Dette lægemiddel skal specialfremstilles.

Kirurgisk behandling
Kirurgisk behandling med indlæggelse af elektroder i hjernen under et kirurgisk indgreb, hvor lægen via en slags pacemaker kan stimulere nogle grupper af nerveceller i hjernen har vundet stigende interesse. Behandlin er mest effektiv ved Parkinsons sygdom men har ingen eller kun ringe effekt ved Parkinsons plus syndromerne. Denne behandling, der kan udføres på udvalgte patienter, foretages på Århus Kommunehospital og Bispebjerg Hospital/Rigshospitalet.