Tilbage til menuen

Øjenafdelingen

Aldersrelateret maculadegeneration, AMD

Aldersrelateret makuladegeneration (AMD) er en nethindesygdom, som er karakteriseret ved degenerative forandringer i og omkring nethindens gule plet. Sygdommen har en såkaldt tør og en våd form. Ved tør AMD er der aflejringer mellem nethindens pigmentepitel og den underliggende bindevævshinde (Bruchs membran). Aflejringerne ses som små gule forhøjninger, kaldet druser. Det giver i sig selv ikke anledning til nogen større synsnedsættelse. Det samme gælder den ujævne pigmentfordeling, som ofte følger med. Senere kan der dog tilkomme lokaliseret svind af pigmentepitelet, som fører til dannelse af blinde pletter i synsfeltet. Den langsomme udvikling af tør AMD kan indenfor få dage eller uger afløses af den mere aggressive våde form, som har fået sin betegnelse på grund af udsivningen af væske fra de nydannede blodkar i eller bag nethinden, som er den direkte skadevolder. Våd AMD fører uden behandling i reglen til svær nedsættelse af læsesynet, før sygdommen brænder ud, med arvævsdannelse bag nethindens gule plet.

Fotografi af øjenbaggrund med talrige lyse pletter (druser) og enkelte mørke pletter (pigmentbrokker) som følge af AMD.

Forekomst
AMD er den hyppigste årsag til synsnedsættelse hos personer over 60 år i Danmark. Cirka 80.000 danskere har i større eller mindre grad synsnedsættelse som følge af sygdommen. Sygdommen er ofte dobbeltsidig, selvom der kan gå flere år mellem at de to øjne rammes. Ud fra epidemiologiske studier forventer man, at ca. 6400 personer årligt udvikler våd AMD i Danmark. AMD er ansvarlig for 90% af alle registrerede patienter med alvorligt synstab og er den hyppigste årsag til social blindhed (synsstyrke 6/60 eller lavere) i Danmark.

Sværhedsgrader af AMD
Tidlig, tør AMD defineres som tilstedeværelsen af mindre end 20 små eller mellemstore druser eller pigmentforskydninger (hyper-eller depigmenteringer) i relation til druser i det retinale pigmentepitel (RPE). Intermediær stadiet af tør AMD er karakteriseret ved én eller flere store, bløde druser og/eller tilstedeværelsen af over 20 mediumstore druser.

Sen AMD defineres som geografisk atrofi (GA) med svind af nethindens pigmentepitel og lysfølsomme celler (fotoreceptorer) eller karnydannelse bag nethinden, også kaldet choroidal neovaskularisation (CNV). Karnydannelsen kan medføre blødning, væskeansamling og arvævsdannelse.

Et forstadie til AMD, bestående af små hårde druser, er under udforskning på Glostrup Hospital, hvor man har udviklet en gradering af små hårde druser, som inddeles i typer, som vist på billedet herunder (klik for stor forstørrelse).

Sygdomsmekanismer
Nethinden forsynes med ilt fra to adskilte blodkarsystemer. De yderste lag af nethinden forsynes ved diffusion fra årehindens blodkar, mens dens indre lag forsynes fra nethindens egne blodkar. Med denne opbygning skygger blodkarrene kun i begrænset omfang for de lysfølsomme celler i nethinden. Nethinden er af samme årsag sparsomt forsynet med blodkar og kun tilstedeværelsen af en række regulationsmekanismer forhindrer i den sunde nethinde, at der vokser nye blodkar frem bag nethinden.

I den normale retina sker der løbende en nedbrydning af fotoreceptorernes ydersegmenter, som optages og fordøjes af pigmentpitelet. Ved AMD er denne mekanisme tilsyneladende svækket og det er måske forklaringen på, at der ophobes druser. Halvt fordøjet materiale udskilles fra pigmentepitelcellerne og ophobes, fordi porerne i Bruchs membran er tilstoppede. Materialet udløser en immunreaktion, dvs. en lettere betændelsesreaktion. En nøglefaktor for dannelsen af utætte nye blodkar er vaskulær endotelial vækstfaktor (VEGF).

Risikofaktorer
AMD er en kompleks sygdom med flere genetiske og miljømæssige risikofaktorer. Arvelige forhold er vigtigst og en stor del af AMD-patienterne bærer en variant af genet for komplementfaktor H, som er en komponent af menneskets immunforsvar. Derudover fremmes sygdommens udvikling af alder og rygning.

Symptomer
AMD kan i tidlige stadier være asymptomatisk. Ligeledes kan symptomerne være ensidige og derfor være svære at opdage. Våd AMD præsenterer sig med centralt sløret syn og formforvrængning foråsaget af buler på nethindens ydre lag af lysfølsomme celler. Synet kan også være præget af dårlig kontrast og forringet farvesyn, dvs. alt står gråt i gråt eller med svage farver.

Undersøgelsesmetoder
For at stille diagnosen AMD kræves i reglen intet andet end betragtning af øjenbaggrunden ved oftalmoskopi eller fotografering af øjenbaggrunden. For at afgøre, om der findes nydannede blodkar og om de bør behandles, udføres i reglen en række yderligere undersøgelser, navnlig optisk kohærenstomografi og fluoresceinangiografi, dvs. fotografering af øjenbaggrundens blodkar efter indsprøjtning efter farvestof i et blodkar på underarmen.

Forebyggelse af AMD
De vigtigste risikofaktorer er uundgåelige. Det gælder fx aldring og arvelig disposition. Sygdommens udvikling kan dog i et vist omfang hæmmes ved indtagelse af et kosttilskud, som anvist af det amerikanske National Eye Institute. Øjenlæger kan rådgive herom. Rygning bør også undgås.

Behandling af våd AMD
Indtil for få år siden fandtes ingen effektiv behandling af våd AMD. I dag anvendes indsprøjtning i øjets indre af lægemidler, som hæmmer VEGF. Behandlingen kan stabilisere, men ikke tilstanden.

Indsprøjtning af VEGF-hæmmer i øjets glaslegeme. Illustrationen er venligst udlånt af Øjenforeningen.

SBB & ML, 10. juli 2010.