Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Web-tv
RSS
KAI - Intranet
Webmail
Forside
Om Glostrup Hospital
Nyt og presse
Kontakt
Søgning
Sygdom og behandling
Praktisk information
Afdelinger
Job og uddannelse
Forskning
Andre hospitaler...
Amager
Bispebjerg
Bornholm
Den sociale virksomhed
Frederiksberg
Frederikssund
Gentofte
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Psykiatri
Rigshospitalet
Tilbage til menuen
Øjenafdelingen
Om afdelingen
Sygdom og behandling
Undersøgelser
For øjenlæger
Forskning
Oculus
Oculus - syn og øjne
Nyheder og kommentarer
Maculakonferencen - åben klinisk konference
Falske fluer
Karnydannelse fra årehinden
Central serøs chorioretinopati, angiografi
Central serøs chorioretinopati
Kurser
Oftalmologisk ordbog
Retinitis pigmentosa
Arvelige nethindesygdomme
Normalt øje
Diabetisk retinopati
Den fysiologiske blinde plet
Opticusatrofi
Posters
Molekylærgenetisk DNA-undersøgelse
Oftalmologiske diagnoser
Tap-stavdystrofi
Maculahul
Synsfelt
Papilgrube
Diabetisk maculaødem
Aldersrelateret maculadegeneration, AMD
Film, videoptagelser og multimediepræsentationer
Diabetisk papilødem
Lebers kongenitale amaurose
Medfødt grå stær
Grå stær, katarakt
Medfødt stationær natteblindhed
Publikation af videnskabelige studier
AZOOR
Igangværende kliniske forsøg
Forskningsprojekter
Møder
Fundusfotos
Retinoskise, X-bunden
Elektrofysiologi
Projektopgaver
Fototoksicitet
Synshandikap
Metalfremmedlegemer
Nethindeløsning, hulbetinget
Kearns-Sayre syndrom
Projekt POC1
Spørgsmål og svar om øjensygdomme
Diverse stamoplysninger, referencer m.m.
Læs om videnskab på Nettet
Nystagmus
AIBSE
Cancerassocieret og melanomassocieret retinopati
Immunologiske analyser
Choroidalt osteom, årehindeforbening
Fotokoagulationsbehandling
Projekt AIM
Publikationer
Striae angioides
Stargardts sygdom
Bests sygdom
Keratoconus
Operation for brydningsfejl
Undersøgelsesmetoder
Undervisningsmateriale
Planlægning af kliniske studier
Hvordan finder man en øjenlæge?
Synsnerven
Årehindemelanom
Forskergrupper
Grøn stær, glaukom
Evidens
Telemedicin
Campus Glostrup
Medfødt grøn stær
Kjers opticusatrofi
Neuronal ceroid lipofuscinose (Spielmeyer-Vogt m.fl.)
Genterapi
Stamceller
Iskæmisk øjensyndrom
Præsentationsteknik
Lebers hereditære opticusneuropati
Øjets anatomi
Marfans syndrom
EURODIAB standard fundus photographs
Akut makulær neuroretinopati
Akut retinal nekrose
Aldersrelateret maculadegeneration, behandling
Arteritis temporalis, kæmpecellearteritis
Choroideremi
Coats sygdom
Dominante druser
Døgnrytme
Eales sygdom
Fotolyse
Indhold
Multifokal choroiditis
Nethinden
Optik
Peripapillær karnydannelse
Polypoidal choroidal vaskulopati
Proliferativ diabetisk retinopati
Pupillen
Retinal angiomatøs proliferation
Sorsbys fundusdystrofi
Synsstyrkemål
Tersons syndrom
Undersøgelsesteknik
Uveal effusion
Valsalvablødning i nethinden
Venøse tillukninger i nethinden
von Hippel-Lindaus sygdom
Øjentraumer
Årehindeangiom, choroidalt hæmangiom
Årehinderift, choroidalruptur
Øjenafdelingen
>
Oculus
Arteritis temporalis, kæmpecellearteritis
Arteritis temporalis (kæmpecellearteritis, pulsåregigt, eng.
giant cell arteritis
) er en akut blindhedstruende ikke-infektiøs betændelsestilstand (inflammation) i kraniets pulsåreforgreninger, som kan føre til tillukning af øjets blodforsyning og deraf følgende uigenkaldelig ophævelse af nethindens og synsnervens funktion.
Bleg nethinde hos patient med akut tillukning af blodforsyningen til øjets bageste del som følge af kæmpecellearteritis. Fordi nethindens gule plet (fovea) er særligt tynd er den ikke inddraget i hævelsen og fremstår her som en rødlig plet. Sammenlign med den
normale øjenbaggrund
.
Kæmpecellearteritis rammer oftest det ene øje først. Akut diagnose og behandling er yderst vigtig. Ofte går der kun få timer fra blindheden indtræder på det første øje til den også inddrager det andet øje. Derfor bør patienter med symtomer på kæmpecellearteritis omgående bringes til nærmeste sygehus eller øjenklinik hvor akut behandling kan iværksættes. Behandling med binyrebarkhormon er ofte synsreddende.
Sygdommen rammer kvinder hyppigere end mænd og overvejende fra 70 år og opefter.
Symptomerne kan omfatte hovedpine, tyggeømhed af kæbe- og tindingemusklerne, skalpømhed, tungesmerter under tygning, træthed, feber, synsnedsættelse, pludseligt indsættende blindhed, dobbeltsyn, ringen og susen for ørerne.
Ved undersøgelse af patienten kan man finde fortykkede og ømme pulsårer under huden på kraniet, hvor der navnlig er synligt i tindingen og hvor pulsen kan være ophævet, ømhed i tindingen og hårbunden, samt hvidlig fortykkelse af nethinden ved oftalmoskopi. I svære tilfælde kan der dannes sår i hovedbunden og på tungen.
Diagnosen understøttes ved blodprøvetagning og påvisning af af forhøjet sænkningshastighed af blodet og forhøjet indhold af CRP i blodet. Den endelige diagnose stilles ved kirurgisk udtagning og mikroskopisk undersøgelse af vævsprøver fra skalpens pulsårer (temporalisbiopsi).
Kæmpecellearteritis behandles med binyrebarkhormon, fx prednisolon 60 mg dagligt så snart diagnosen bare mistænkes. Senere, gerne indenfor 1 uge, kan man udføre temporalisbiopsi. Prednisolonbehandlingen aftrappes i overensstemmelse med blodprøveresultaterne. I akutte tilfælde kan intravenøs behandling være påkrævet.
En fjerdedel af patienterne har samtidigt polymyalgi (polymyalgia rheumatica) med smerter og stivhed i musklerne omkring hofteleddene og skulderpartiet.
Centralarterieokklusion med ødem begrænset til macula
.
Centralarterieokklusion med ødem af macula og papil
.
ML 030111.