AZOOR (eng. acute zonal occult outer retinopathy, dvs. akut, usynlig, bælte- eller fladeformet afgrænset sygdom i nethindens ydre lag) er en øjensygdom karakteriseret ved synsfeltudfald, ofte med flimrende lysfornemmelse af varierende udbredelse (fotopsier). Ved AZOOR er der manglende funktion i dele af nethinden, men i de fleste tilfælde ingen oftalmoskopisk synlige forandringer i nethinden. Synsfeltdefekternes udbredelse, sammenholdt med abnorm elektroretinografi og senere udvikling af pigmentepitelatrofi hos nogle af patienterne, fik Donald Gass til at indse, at sygdommen er lokaliseret til nethinden. Siden har bl.a. af Zibrandtsen et al. ved hjælp af optisk kohærenstomografi vist, at der optræder lokaliseret svind i nethindens fotoreceptorlag svarende til synsfeltdefekterne.
AZOOR rammer hyppigst unge kvinder. Patienterne oplever typisk flimrende lys (fotopsi) svarende til de blinde pletter. Synsfeltdefekterne er vedvarende. Synsprognosen er som regel rimelig, når blot centrum af nethinden ikke bliver inddraget.AZOOR opfattes som en del af et større spektrum af beslægtede sygdomme, hvortil hører multiple evanescent white-dot syndrome, acute idiopathic blind spot enlargement, acute macular neuroretinopathy og pseudohistoplasmose.
Patienter med AZOOR har ikke nogen påviselig overhyppighed af sygdom i andre organer. Sygdommen anses derfor for at være en ren øjensygdom. Sygdommens årsag er ukendt og der kendes ingen relevant behandling. Man kan vælge at undersøge patienternes blod for antiretinale autoantistoffer, dvs. antistoffer mod egen nethinde. Påvisning af antistoffer styrker diagnosen og kan i visse tilfælde motivere udredning for cancer, men fundet af antistoffer giver ikke indikation for immunmodulerende behandling.Af antiretinale autoantistoffer har man bl.a. påvist antistoffer mod carboanhydrase II og Adamus og Karren har vist, at disse antistoffer kan svække nethindens celler. Antiretinale antistoffer bør give anledning til at overveje, om patienten kan have cancerassocieret retinopati, fordi cancer, som beskrevet af Adamus, kan dukke op indtil flere år efter påvisning af antistofretinopati. Det skal bemærkes, at mange, måske de fleste patienter med antistofsygdom i nethinden aldrig får påvist en cancer, som kan sættes i relation til øjensygdommen. Differentialdiagnosen omfatter, udover cancerassocieret retinopati, de såkaldte white dot-syndromer, dvs. sygdomsenheder, hvor der i nogle tilfælde forekommer lyse pletter i øjenbaggrunden, mens der i andre tilfælde blot er tale om fænotypisk beslægtede tilstande uden lyse pletter: Acute idiopathic blind spot enlargement (AIBSE) syndrome Acute zonal occult outer retinopathy (AZOOR) Multiple evanescent white dot syndrome (MEWDS) Mutifocal choroiditis Punctate inner choroidopathy Acute posterior mutifocal placoid pigment epitheliopathy (APMPPE) Serpiginous choroiditis Birdshot retinochoroidopathy (95% af patienterne har vævstypen HLA-A29) Presumed ocular histoplasmosis syndrome (POHS)De ovennævnte ni sygdomme betegnes immunretinopatier, dvs. nethindesygdomme, som er betinget af antistofdannelse mod dele af nethinden. Kendskabet til immunretinopati er under løbende udvikling. Antistofdannelse mod eget væv kan ses ved mange forskellige former for sygdom, også fx ved vævsødelæggelse som følge af traumer, hvor man ikke anser antistofferne for at være sygdomsfremkaldende (patogenetiske). Det anses dog for sikkert, at antistoffer mod nethindeproteinerne enolase og recoverin kan være direkte årsag til svigtende nethindefunktion.ML, 030111