Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Web-tv
RSS
KAI - Intranet
Webmail
Forside
Om Glostrup Hospital
Nyt og presse
Kontakt
Søgning
Sygdom og behandling
Praktisk information
Afdelinger
Job og uddannelse
Forskning
Andre hospitaler...
Amager
Bispebjerg
Bornholm
Den sociale virksomhed
Frederiksberg
Frederikssund
Gentofte
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Psykiatri
Rigshospitalet
Tilbage til menuen
Øjenafdelingen
Om afdelingen
Sygdom og behandling
Undersøgelser
For øjenlæger
Forskning
Oculus
Oculus - syn og øjne
Nyheder og kommentarer
Maculakonferencen - åben klinisk konference
Falske fluer
Karnydannelse fra årehinden
Central serøs chorioretinopati, angiografi
Central serøs chorioretinopati
Kurser
Oftalmologisk ordbog
Retinitis pigmentosa
Arvelige nethindesygdomme
Normalt øje
Diabetisk retinopati
Den fysiologiske blinde plet
Opticusatrofi
Posters
Molekylærgenetisk DNA-undersøgelse
Oftalmologiske diagnoser
Tap-stavdystrofi
Maculahul
Synsfelt
Papilgrube
Diabetisk maculaødem
Aldersrelateret maculadegeneration, AMD
Film, videoptagelser og multimediepræsentationer
Diabetisk papilødem
Lebers kongenitale amaurose
Medfødt grå stær
Grå stær, katarakt
Medfødt stationær natteblindhed
Publikation af videnskabelige studier
AZOOR
Igangværende kliniske forsøg
Forskningsprojekter
Møder
Fundusfotos
Retinoskise, X-bunden
Elektrofysiologi
Projektopgaver
Fototoksicitet
Synshandikap
Metalfremmedlegemer
Nethindeløsning, hulbetinget
Kearns-Sayre syndrom
Projekt POC1
Spørgsmål og svar om øjensygdomme
Diverse stamoplysninger, referencer m.m.
Læs om videnskab på Nettet
Nystagmus
AIBSE
Cancerassocieret og melanomassocieret retinopati
Immunologiske analyser
Choroidalt osteom, årehindeforbening
Fotokoagulationsbehandling
Projekt AIM
Publikationer
Striae angioides
Stargardts sygdom
Bests sygdom
Keratoconus
Operation for brydningsfejl
Undersøgelsesmetoder
Undervisningsmateriale
Planlægning af kliniske studier
Hvordan finder man en øjenlæge?
Synsnerven
Årehindemelanom
Forskergrupper
Grøn stær, glaukom
Evidens
Telemedicin
Campus Glostrup
Medfødt grøn stær
Kjers opticusatrofi
Neuronal ceroid lipofuscinose (Spielmeyer-Vogt m.fl.)
Genterapi
Stamceller
Iskæmisk øjensyndrom
Præsentationsteknik
Lebers hereditære opticusneuropati
Øjets anatomi
Marfans syndrom
EURODIAB standard fundus photographs
Akut makulær neuroretinopati
Akut retinal nekrose
Aldersrelateret maculadegeneration, behandling
Arteritis temporalis, kæmpecellearteritis
Choroideremi
Coats sygdom
Dominante druser
Døgnrytme
Eales sygdom
Fotolyse
Indhold
Multifokal choroiditis
Nethinden
Optik
Peripapillær karnydannelse
Polypoidal choroidal vaskulopati
Proliferativ diabetisk retinopati
Pupillen
Retinal angiomatøs proliferation
Sorsbys fundusdystrofi
Synsstyrkemål
Tersons syndrom
Undersøgelsesteknik
Uveal effusion
Valsalvablødning i nethinden
Venøse tillukninger i nethinden
von Hippel-Lindaus sygdom
Øjentraumer
Årehindeangiom, choroidalt hæmangiom
Årehinderift, choroidalruptur
Øjenafdelingen
>
Oculus
Choroideremi
Choroideremi (eng.
choroideremia
) er en arvelig sygdom i øjets nethinde, som kun rammer mænd, fordi den er knyttet til X-kromosomet, som kvinder har to af, mens mænd kun har et enkelt. Synet bliver gradvis forringet fordi cellerne i nethindens ydre lag og blodkarrene i årehinden forsvinder. Sygdommen skyldes mutation i eller mangel på et gen,
CHM
, som koder for proteinet REP-1. Man savner en forklaring på hvordan mangel på REP-1 fører til nethindesvind.
Symptomerne udvikles i barndommen og ungdommen og er præget af natteblindhed og synsfeltindskrænkning. Tit bliver sygdommen først opdaget når den er svært fremskreden og patienterne kan berette om væsentlige sociale handikap, som omgivelserne ikke har vist forståelse for. En rettidig diagnose er værdifuld, fordi den gør det muligt at skabe forståelse for handikappet og for at tilbyde den svagsynede rimelige vilkår i forbindelse med uddannelse og erhverv.
Øjenbaggrunden er præget af store områder, hvor pigmenteringen i øjenbaggrunden forsvinder, først nær øjets ækvator. Siden breder svindet af pigment og lysfølsomme celler sig i retning mod den gule plet og mod nethindens yderste periferi. Samtidig mindskes synsfeltet.
Ved fluoresceinangiografi er fyldningen af årehinden langsom og ufuldstændig. Ved
elektroretinografi
er signalstyrken først svag, siden udslukt, navnlig når det gælder nattesynssignalet, mens dagslyssignalet tidligt i sygdommen kan være forsinket.
Der findes ingen behandling af choroideremi. Der knyttes betydelige forhåbninger til genterapi og til udviklingen af en nethindeprotese.
Choroideremia er ikke forbundet med sygdom i noget andet organ end øjet.
Øjenbaggrunden hos en 20-årig mand med kikkertsynsfelt. Kun den centrale del af macula har normalt pigmentering tilbage. Sammenlign med det
raske øje
. Billedet er udlånt af øjenlæge Thomas Rosenberg.
Øjenbaggrunden hos en 30-årig mand, som er helt blind på grund af choroideremi. Det normale pigmentepitel, de lysfølsomme celler og årehindens netværk af mindre blodkar er helt forsvundet. Sammenlign med det
raske øje
. Billedet er udlånt af øjenlæge Thomas Rosenberg.