Eales sygdom

Eales sygdom (lat. Morbus Eales, eng. Eales’ disease), opkaldt efter Henry Eales (1952-1913) som beskrev sygdommen i 1880, er en betændelsessygdom i nethindens blodkar, hvor betændelsen fører til tillukning af venerne (samlekarrene) og dermed ophævet kredsløb i dele af nethinden og udsivning af væske og blod i andre dele af nethinden. Som følge af den nedsatte gennemblødning af nethinden kan der tillige dannes nye blodkar udgående fra nethindens inderside og strækkende sig ind foran nethinden (præretinale proferationer). Det vigtigste symptom er sløret syn fremkaldt af tilbagevendende glaslegemeblødninger. Eales sygdom er næppe en tuberkuloseinfektion i øjet, men snarere en sygelig immunreaktion som fremkaldes og vedligeholdes af tuberkuloseinfektion andetsteds, fx i lungerne.

Blødning fra præretinale karnydannelser kan indsætte pludseligt og er ofte det første symptom på sygdommen. Ubehandlet kan gentagne glaslegemeblødninger fore til tiltagende synstab. Spontan bedring kan forekomme, evt. med omdannelse af karnydannelserne til bindevæv, med deraf følgende fare for træk på nethinden og nethindeløsning.

Der er overordnet sammenhæng mellem Eales sygdom og tuberkulose. For den enkelte patient er sammenhængen ikke altid entydig.  I Indien, hvor Eales sygdom er særlig udbredt, har mange mennesker tuberkulose, men kun de færreste udvikler Eales sygdom. De kan tillige være svært at skelne mellem aktiv og inaktiv tuberkulose. 

Morbus Eales rammer typisk begge øjne samtidigt, evt. i forskellig grad, og læsionerne ses navnlig i den perifere nethinde. Den typiske patient er en yngre mand uden andre symptomer.

I Danmark diagnosticeres næppe mere end 10 tilfælde af Eales sygdom per år.

Selve betændelsen i blodkarvæggen mærker patienten ikke noget til. Blødninger i glaslegemet giver anledning til sløret syn og "fluer" for øjet. Symptomerne bryder som regel kun ud på et enkelt øje ad gangen, men ved nærmere undersøgelse finder man typiske øjenforandringer i begge øjne.  

Diagnosen stilles på de forandringerne i øjenbaggrunden. Man bør udelukke diabetisk retinopati, sarkoidose, dissemineret sclerose med nethindesygdom, leukæmi, hæmoglobinopati, hulbetinget nethindeløsning, retinal veneokklusion, bindevævssygdom og tuberkuloseinfektion i selve øjet.

Behandlingen består af tuberkolosemedicin, hvis tuberkulose kan påvises eller sandsynliggøres, samt systemisk binyrebarkhormonbehandling ved aktiv inflammatorisk vaskulitis. Retinal fotokoagulation anbefales ved præretinal karnydannelse og rubeosis iridis. Pars plana vitrektomi benyttes ved gentagne glaslegemeblødninger og ved trækbetinget nethindeløsning.

Prognosen er relativt godt ved rettidig kvalificeret behandling.









Referencer:
Das T, Pathengay A, Hussain N, Biswas J. Eales’ disease: diagnosis and management. Eye (Lond). 2010 Mar;24(3):472-82. Epub 2010 Jan 15.
Biswas J, Sharma T, Gopal L, Madhavan HN, Sulochana KN, Ramakrishnan S. Eales disease--an update. Surv Ophthalmol. 2002 May-Jun;47(3):197-214.

Michael Stormly Hansen og Michael Larsen, December 2011