Fotokoagulationsbehandling

Kriterier for fotokoagulationsbehandling af proliferativ diabetisk retinopati

Fotokoagulation er den bedst afprøvede behandling af proliferativ diabetisk retinopati (PDR), dvs. småkarsygdom i nethinden med tilhørende karnydannelse. Ved behandlingen belyser man kortvarigt udvalgte små områder af nethinden med høj intensitet. Det fører til selektiv koagulation af nethindens fotoreceptorlag i disse små områder. Et banebrydende amerikansk studie (DRS) viste, at risikoen for svært synstab blev omtrent halveret, når man behandlede øjne med følgende kriterier for højrisiko-PDR:

• Papilproliferation >½ papilareal, med eller uden blødning.
• Papilproliferation uanset størrelse, hvis blødning i eller bag glaslegemet.
• Papilproliferation >½ papilareal andetsteds, hvis blødning i eller bag glaslegemet.

Som papilproliferation regnes enhver proliferation på papillen eller indenfor 1 papildiameter derfra.

Et andet amerikansk studie (ETDRS) viste, at fotokoagulationsbehandling af den perifere nethinde kan anbefales til ældre mennesker med type 2-diabetes hvis de har PDR uden højrisikokarakteristika eller tilstedeværelse af mindst 2 af de følgende karakteristika (4-2-1-reglen):

• Blødninger og mikroaneurismer i alle 4 nethindekvadranter.
• Venøs kaliberveksling i 2 nethindekvadranter.
• Intraretinale mikrovaskulære abnormiteter i 1 nethindekvadrant.

Behandlingen omfatter kun den perifere del af nethinden, udenfor macula og eventuelt kun udenfor de store temporale karbuer. Behandlingsmålet er at opnå regression af karnydannelserne.

Kriterier for fotokoagulationsbehandling af diabetisk maculaødem

Behandling af ødematøse områder (områder med nethindefortykkelse) udenfor fovea foretages, hvis det findes en eller flere af de følgende egenskaber:

• Nethindefortykkelse omfattende centrum af fovea.
• Hårdt eksudat indenfor 500 µm fra centrum af fovea med tilhørende nethindefortykkelse.
• Nethindefortykkelse > 1 papilareal, hvis nogen del heraf er < 1 papildiameter fra centrum af fovea.

Behandlingsmålet er at mindske fortykkelsen af det behandlede område og, ved fjernvirkning, at mindske en eventuel fortykkelse af fovea. 

ML