Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 


Tilbage til menuen

Øjenafdelingen

Lebers hereditære opticusneuropati

Lebers arvelige synsnervesygdom (eng. Leber's hereditary optic neuropathy, LHON) er ejendommelig ved at den, hvis man bliver syg, giver anledning til et akut anfald af synsnedsættelse, som man i større eller mindre grad kan komme sig over. Anfaldet er oftest ensidigt, men følges ofte af et tilsvarende anfald på det modsidige øje. Under anfaldet er synsnerven let hævet og med udspilede blodkar. Efter anfaldet bliver papillen bleg og der kan i varierende omfang påvises udtynding af nethindens ganglieceller og nervefibre. Lebers arvelige synsnervesygdom skyldes mutation i et mitokondrie-gen, hvorfor det arves fra mødre til deres børn, mens fædre ikke giver sygdommen videre.

OMIM: Lebers hereditære optikusneuropati



Lebers arvelige synsnervesygdom blev først beskrevet af Theodor von Leber (1840-1917).