Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Web-tv
RSS
KAI - Intranet
Webmail
Forside
Om Glostrup Hospital
Nyt og presse
Kontakt
Søgning
Sygdom og behandling
Praktisk information
Afdelinger
Job og uddannelse
Forskning
Andre hospitaler...
Amager
Bispebjerg
Bornholm
Den sociale virksomhed
Frederiksberg
Frederikssund
Gentofte
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Psykiatri
Rigshospitalet
Tilbage til menuen
Øjenafdelingen
Om afdelingen
Sygdom og behandling
Undersøgelser
For øjenlæger
Forskning
Oculus
Oculus - syn og øjne
Nyheder og kommentarer
Maculakonferencen - åben klinisk konference
Falske fluer
Karnydannelse fra årehinden
Central serøs chorioretinopati, angiografi
Central serøs chorioretinopati
Kurser
Oftalmologisk ordbog
Retinitis pigmentosa
Arvelige nethindesygdomme
Normalt øje
Diabetisk retinopati
Den fysiologiske blinde plet
Opticusatrofi
Posters
Molekylærgenetisk DNA-undersøgelse
Oftalmologiske diagnoser
Tap-stavdystrofi
Maculahul
Synsfelt
Papilgrube
Diabetisk maculaødem
Aldersrelateret maculadegeneration, AMD
Film, videoptagelser og multimediepræsentationer
Diabetisk papilødem
Lebers kongenitale amaurose
Medfødt grå stær
Grå stær, katarakt
Medfødt stationær natteblindhed
Publikation af videnskabelige studier
AZOOR
Igangværende kliniske forsøg
Forskningsprojekter
Møder
Fundusfotos
Retinoskise, X-bunden
Elektrofysiologi
Projektopgaver
Fototoksicitet
Synshandikap
Metalfremmedlegemer
Nethindeløsning, hulbetinget
Kearns-Sayre syndrom
Projekt POC1
Spørgsmål og svar om øjensygdomme
Diverse stamoplysninger, referencer m.m.
Læs om videnskab på Nettet
Nystagmus
AIBSE
Cancerassocieret og melanomassocieret retinopati
Immunologiske analyser
Choroidalt osteom, årehindeforbening
Fotokoagulationsbehandling
Projekt AIM
Publikationer
Striae angioides
Stargardts sygdom
Bests sygdom
Keratoconus
Operation for brydningsfejl
Undersøgelsesmetoder
Undervisningsmateriale
Planlægning af kliniske studier
Hvordan finder man en øjenlæge?
Synsnerven
Årehindemelanom
Forskergrupper
Grøn stær, glaukom
Evidens
Telemedicin
Campus Glostrup
Medfødt grøn stær
Kjers opticusatrofi
Neuronal ceroid lipofuscinose (Spielmeyer-Vogt m.fl.)
Genterapi
Stamceller
Iskæmisk øjensyndrom
Præsentationsteknik
Lebers hereditære opticusneuropati
Øjets anatomi
Marfans syndrom
EURODIAB standard fundus photographs
Akut makulær neuroretinopati
Akut retinal nekrose
Aldersrelateret maculadegeneration, behandling
Arteritis temporalis, kæmpecellearteritis
Choroideremi
Coats sygdom
Dominante druser
Døgnrytme
Eales sygdom
Fotolyse
Indhold
Multifokal choroiditis
Nethinden
Optik
Peripapillær karnydannelse
Polypoidal choroidal vaskulopati
Proliferativ diabetisk retinopati
Pupillen
Retinal angiomatøs proliferation
Sorsbys fundusdystrofi
Synsstyrkemål
Tersons syndrom
Undersøgelsesteknik
Uveal effusion
Valsalvablødning i nethinden
Venøse tillukninger i nethinden
von Hippel-Lindaus sygdom
Øjentraumer
Årehindeangiom, choroidalt hæmangiom
Årehinderift, choroidalruptur
Øjenafdelingen
>
Oculus
Normalt øje
Den normale øje består af følgende anatomiske dele:
Når man med et øjenspejl eller et særligt kamera ser ind gennem pupillen, ser man øjenbaggrunden, som herunder er vist med angivelse af de vigtigste anatomiske inddelinger:
Anatomisk opdeling af øjenbaggrunden.
Yderligere fundusfotografier:
Normalt højre øje
, 14-årig.
Normalt venstre øje
, 46-årig.
Herover ses et gråtonefotografi af øjenbaggrunden med angivelse af snitretningen for det kohærenstomografiske billede, som ses øverst på montagen. Snittet er lagt vandret gennem centrum af nethindens gule plet (fovea centralis). Fordybningen medvirker til at synet er skarpest i dette område.
Herover ses et kohærenstomografisk snit af samme type som ovenfor, men bredere, således at det når ud til underkanten af synsnervepapillen.
Herover infrarødt fundusfotografi samt kohærenstomografi i omvendt billede (øverst). Denne teknik er særligt egnet til at fremstille årehindens struktur og tykkelse. På snitbilledet er årehinden beliggende opadtil. Årehinden ses at være tykkest bag fovea, mens den er væsentligt tyndere nær synsnerven.
Herover infrarødt fundusbillede med synsnerven i centrum, med angivelse af den cirklære snitretning for et kohærenstomogram, som ses udfoldet øverst i montagen. Det bølgende forløb skyldes, at papillen hælder i retning opad-temporalt, således at den dybeste del af scannet, hvortil der er størst optisk vejlængde regnet fra pupillen, er beliggende kl. halv to på cirklen, hvor den vinklede målestok er placeret.
Herover kohærenstomografisk cirkelsnit gennem nethinden i omfanget af synsnervepapillen.
Kohærenstomografi fra raskt venstre øje. Snittet er horisontalt og transfovealt, dvs. gående igennem centrum af fovea. Intensiteten af det tilbagekastede lys fra de forskellige dele af glaslegemet, nethinden, årehinden og sclera er gengivet med en farveskala (ses på illustrationen), hvor blå er den laveste intensitet og hvid den højeste intensitet.
Kohærenstomografi fra raskt venstre øje. Snittet er vertikalt (lodret) og transfovealt, dvs. gående igennem centrum af fovea.
Fundusfotografi af højre øje hos en 22-årig rask kvinde visende øjenbaggrundens egenfluorescens (autofluorescencs, eng.
autofluorescence
) i blå belysning.
Fundusfotografier optaget med Heidelberg Spectralis-udstryr er udført af læge Mads Kofoed.
ML. 300710.