Normalt øje

Den normale øje består af følgende anatomiske dele:



Når man med et øjenspejl eller et særligt kamera ser ind gennem pupillen, ser man øjenbaggrunden, som herunder er vist med angivelse af de vigtigste anatomiske inddelinger:


Anatomisk opdeling af øjenbaggrunden.

Yderligere fundusfotografier:
Normalt højre øje, 14-årig.
Normalt venstre øje, 46-årig.




Herover ses et gråtonefotografi af øjenbaggrunden med angivelse af snitretningen for det kohærenstomografiske billede, som ses øverst på montagen. Snittet er lagt vandret gennem centrum af nethindens gule plet (fovea centralis). Fordybningen medvirker til at synet er skarpest i dette område.




Herover ses et kohærenstomografisk snit af samme type som ovenfor, men bredere, således at det når ud til underkanten af synsnervepapillen.



Herover infrarødt fundusfotografi samt kohærenstomografi i omvendt billede (øverst). Denne teknik er særligt egnet til at fremstille årehindens struktur og tykkelse. På snitbilledet er årehinden beliggende opadtil. Årehinden ses at være tykkest bag fovea, mens den er væsentligt tyndere nær synsnerven.


Herover infrarødt fundusbillede med synsnerven i centrum, med angivelse af den cirklære snitretning for et kohærenstomogram, som ses udfoldet øverst i montagen. Det bølgende forløb skyldes, at papillen hælder i retning opad-temporalt, således at den dybeste del af scannet, hvortil der er størst optisk vejlængde regnet fra pupillen, er beliggende kl. halv to på cirklen,  hvor den vinklede målestok er placeret.


Herover kohærenstomografisk cirkelsnit gennem nethinden i omfanget af synsnervepapillen.


Kohærenstomografi fra raskt venstre øje. Snittet er horisontalt og transfovealt, dvs. gående igennem centrum af fovea. Intensiteten af det tilbagekastede lys fra de forskellige dele af glaslegemet, nethinden, årehinden og sclera er gengivet med en farveskala (ses på illustrationen), hvor blå er den laveste intensitet og hvid den højeste intensitet.


Kohærenstomografi fra raskt venstre øje. Snittet er vertikalt (lodret) og transfovealt, dvs. gående igennem centrum af fovea.


Fundusfotografi af højre øje hos en 22-årig rask kvinde visende øjenbaggrundens egenfluorescens (autofluorescencs, eng. autofluorescence) i blå belysning.



Fundusfotografier optaget med Heidelberg Spectralis-udstryr er udført af læge Mads Kofoed.

ML. 300710.