16. marts 2011: Glostrup Hospitals Øjenafdeling viser med Mont Blanc-studiet, at monoterapi med det i øjet injicerede middel mod våd AMD ranibizumab er at foretrække frem for kombinationsbehandling med kold laser (PDT) og ranibizumab. Håbet med studiet var, at kombinationsbehandlingen skulle kunne mindske behovet for medicinindsprøjtninger med ranibizumab i øjet hos patienter med aldersrelateret maculadegeneration. Dette håb blev ikke indfriet, men studiet gav værdifuld information om hvor langt man kan nå med ranibizumab monoterapi i et fleksibelt genbehandlingsregime. Offentliggørelsen af resultaterne, sammen med de tilsvarende resultater af Denali-studiet, er et eksempel på at også negative resultater fra projekter udført i samarbejde med medicinalindustrien bliver offentliggjort og tilgængelige for offentligheden. Alle forskningsresultater, både de der indfrier forskernes forhåbningerne og de der ikke gør det, bør offentliggøres, for at videnskaben kan få et velafbalanceret grundlag for vurdering af de forskellige behandlingers virkninger og bivirkninger.-------------------------------------------------------------------------------------------------23. januar 2012: Hævelse af synsnervepapillen i øjets bageste del kan optræder som en komplikation til diabetes. Tilstanden kan føre til svær og eventuelt permanent synsnedsættelse. I en artikel af Anne Willerslev m.fl. beskrives gunstige erfaringer med behandling af hævet synsnervepapil ved hjælp af injektion i øjets indre af lægemiddel, som hæmmer vaskulær endotelial vækstfaktor.-------------------------------------------------------------------------------------------------20.januar 2012: Det har længe været ivrigt diskuteret, hvorledes forskellige typer intraokulære linser påvirker øjets evne til at regulere døgnrytmen. Dette skyldes, at man har introduceret linser med et filter for blåt lys for at beskytte nethinden mod mulig skade forårsaget af blåt lys. Nu har en gruppe forskere undersøgt forskellige linsetyper og sammenlignet dem med data fra humane donorlinser af forskellig alder. Det lader til at de gulfarvede linser kun påvirker evnen til døgnrytmeregulering beskedent, hvorimod den naturlige gulfarvning af øjets linse lader til at have langt større effekt. Læs mere i Acta Ophtolmologica.
-------------------------------------------------------------------------------------------------19. januar 2012: Tal fra Dansk Blindesamfunds medlemsregister viser, at i Danmark er antallet at nye tilfælde af blindhed som følge af aldersrelateret maculadegeneration er halveret fra 2000 til 2010. Størstedelen af faldet er indtruffet efter 2006, hvor man i Danmark indførte en ny behandling af aldersrelateret maculadegeneration med karnydannelse bag nethindens gule plet, en tilstand, som også kaldes våd AMD. Den danske rapport , udarbejdet af medarbejdere fra Glostrup Hospital, er publiceret i American Journal of Ophthalmology side om side med en israelsk rapport med et tilsvarende enslydende resultat. En dansksproget gennemgang kan findes i Øjenforeningens medlemsblad. De forbedrede udsigter til at bevare et godt syn hos ældre danskere kan få stor betydning for patienternes livskvalitet og sundhed. Et godt syn er forbundet med længere levetid og bedre helbred, og en en amerikansk undersøgelse tyder på, at et godt syn modvirker demens.---------------------------------------------------------------------------------------------------30. december 2011: Lysets betydning for udviklingen af grå stær er kompleks. En gruppe forskere under ledelse af Line Kessel har vist, at isolerede linser fra menneskets øje ikke tager skade af synligt lys, selv ved ganske høj lysintensitet. Violet og ultraviolet er mere tilbøjeligt til at fremkalde uklarheder i linsen, men kun ved høje lysintensiteter, som ikke forekommer naturligt. Studiet er i overensstemmelse med danske studier af effekten af ultraviolet lys i omgivelserne, hvor der ikke er fundet tegn på, at lyset fremmer aldringen af linsen, men at det snarere kan medvirke til at vedligeholde den ungen linses egenskaber. Læs mere i BMC Ophthalmology.---------------------------------------------------------------------------------------------------29. december 2011: Optisk kohærenstomografi er en billeddannende metode, som har revolutioneret diagnostikken af nethindens sygdomme. Teknikkens aktuelle stadie gennemgås af Sander og Li i Scandinavian Journal of Optometry and Visual Science.---------------------------------------------------------------------------------------------------27. december 2011: Forskere fra Gentofte Hospital og Glostrup Hospital har vist, at binyrebarkhormon ikke påvirker nethindens elektriske signalering, som den måles ved elektroretinografi. Dermed er en selv i lærebøger hyppigt fremført påstand blevet modbevist. Forskerne undersøgte også, om misforståelsen kunne bero på, at binyrebarkhormonbehandling kan fremkalde type 2 diabetes. Denne teori er relevant, fordi forhøjet blodsukker på kort sigt styrker nethindens signalering. Hos de raske og slanke unge forsøgspersoner, som Kappelgaard og medarbejdere undersøgte, sås imidlertid ingen påvirkning af blodsukkeret under prednisolonbehandling, selvom forsøgspersonernes insulinsekretion blev forøget som reaktion på binyrebarkhormonet. Læs mere i Documenta Ophthalmologica. Studiet er afgørende for forståelsen af hvorfor diabetes kan føre til diabetisk retinopati, en synstruende sygdom i nethinden, som kan ramme mennesker med diabetes.---------------------------------------------------------------------------------------------------31. oktober 2011: Makroaneurismer er lokaliserede udposninger på nethindens pulsårer. De kan give anledning til synsnedsættelse, hvis der siver klar væske eller blod gennem den svage væg i udposningen. Normalt spreder lækagen sig diffust gennem nethinden, men øjenlæger fra Glostrup Hospital har iagttaget en patient, hvor lækagen spredte sig langs en vene (vene samlekar, modsat pulsåre spredekar). Venen var således frilagt i forhold til den omgivende nethinde af en kappe af klar væske, som efter indsprøjtning i en vene på armen af et selvlysende farvestof kunne ses hastigt at strømme væk fra makroaneurismet. En sekvens af optagelser gjorde det muligt for første gang nogensinde at beregne hastigheden, hvormed der dannes væske fra et lækkende makroaneurisme. Tallet giver en indtryk af størrelsen af de hastigheder, hvormed udsivende væske fjernes fra nethinden ved tilstande med med væskeansamling i nethinden. Læs mere i Acta Ophthalmologica.---------------------------------------------------------------------------------------------------31. oktober 2011: Xiao Qiang Li og kolleger fra Glostrup Hospitals øjenafdeling beskriver i Investigative Ophthalmology og Visual Science et studie af unge studenter, hvor forskerne har målt tykkelsen af den bagved øjets nethinde beliggende årehinde, som viste sig at være tykkere hos mænd end hos kvinder. Denne forskel kan være forklaringen på, at mænd hyppigere end kvinder får sygdomme, som hænger sammen med at have en tyk årehinde, nemlig central serøs chorioretinopati, mens det omvendte gør sig gældende ved aldersrelateret maculadegeneration, som er hyppigst hos kvinder.---------------------------------------------------------------------------------------------------19. oktober 2011: Akut makulær neuroretinopati (eng. acute macular neuroretinopathy) er en gådefuld, relativt godartet akut nethindesygdom, som typisk optræder i forbindelse med influenzatilfælde. Forskere fra Glostrup Hospital og Rigshospitalet beretter i Acta Ophthalmologica om et tilfælde, som opstod under infusion af thymoglobulin, en blanding af antistoffer mod hvide blodlegemer af typen T-celler. Antistofferne blev givet for at bremse afstødningen af et nyretransplantat. Når der gives thymoglobulin angribes og tilintegøres T-celler i stort antal, under frigivelse af signalstoffer (cytokiner), som også er ansvarlige for de klassiske influenzasymptomer. Med denne observation synes årsagen til akut makulær neuroretinopati at være opklaret.
---------------------------------------------------------------------------------------------------19.september 2011:Diabetikere får grå stær tidligere end ikke-diabetikere. Mange klinikere er dog tilbageholdende med at operere for grå stær hos diabetikere af frygt for at forværre bagvedliggende diabetisk retinopati. Et stort kohortestudie af næsten 300 diabetes patienter fulgt på Steno Diabetes Center og Glostrup Øjenafdeling har vist, at grå stær kirurgi giver synsmæssig gevinst uanset graden af diabetisk retinopati. Studiet tyder også på, at den tilsyneladende forværring af diabetisk retinopati, man ofte kan se efter grå stær operation, formentligt er et resultat af bedre indblik til nethinden. Læs artiklen i Journal of Cataract and Refractive Surgery.---------------------------------------------------------------------------------------------------1. september 2011:I det fagfællebedømte videnskabelige tidsskrift Sleep beskriver Line Kessel og medarbejdere hvordan den med alderen tiltagende gulfarvning af øjets linse er forbundet med søvnbesvær. Det gule filter forhindrer blåt lys i at nå ind til nethinden og stimulere den særlige gruppe af lysfølsomme nerveceller, som styrer vores døgnrytme. Det kan være forklaringen på at forsøgsdeltagerne med de guleste linser var dem, som sov dårligst. Læs mere i den engelsksprogede pressemeddelelse eller i artiklen i Sleep.----------------------------------------------------------------------------------------------------3. august 2011: Er digitale fotografier af øjenbaggrunden lige så gode som fotografier på fotografisk film, når det gælder at bestemme graden af retinopati hos diabetikere og at påvise diabetisk maculaødem? Et nyt studie fra Diabetic Retinopathy Clinical Research Network viser, at der er næsten fuldkommen overensstemmelse, og at man uden betænkeligheder kan gå over til anvendelse af digital fotografering, hvilket medfører en betydelig omkostningsreduktion og meget hurtigere arbejdsgange. Læs mere i artiklen i Investigative Ophthalmology and Visual Science.---------------------------------------------------------------------------------------------------20. juni 2011:Et barn med et rødt øje kan være svært at undersøge og undertiden må man lægge barnet i narkose for at finde årsagen. Så kan man finde noget så bemærkelsesværdigt som et hår fra en legetøjsbamse, som har sat sig fast i vævet på øjets overflade. Læs mere i artiklen af Kashaf Farooq og kolleger i BMC Ophthalmology.----------------------------------------------------------------------------------------------------16. juni 2011:Bests vitelliforme maculadystrofi (eng. Best vitelliform macular dystrophy), en arvelig nethindesygdom som svækker læsesynet, er blevet undersøgt i to familier, en fra Danmark og en Spanien. Patrik Schatz og kolleger fandt svær sygdom hos personer med homozygote mutationer i genet BEST1 og stærkt varierende grader af synsfunktion og nethindestruktur hos deres monozygote slægtninge. Studiet viser hvorledes Bests sygdom både kan have træk af at være en dominant og en recessiv sygdom. Læs mere i Molecular Vision.----------------------------------------------------------------------------------------------------19. maj 2011:Melanomer på randen af hornhinden kan med held fjernes kirurgisk. Susan Pedersen og kolleger har beskrevet et tilbagefald efter så meget som 30 år. Læs mere i Acta Ophthalmologica.----------------------------------------------------------------------------------------------------17. maj 2011: Fotodynamisk behandling er oprindelig udviklet til behandling af karnydannelse bag nethinden ved aldersrelateret maculadegeneration. I dag bliver den sygdom næsten udelukkende behandlet ved lægemiddelinjektion i øjets glaslegeme. Til gengæld anvendes fotodynamisk behandling med verteporfin til en del tilfælde af central serøs chorioretinopati (CSC). I en nyligt offentliggjort videnskabelig artikel af Anders Pryds og kolleger fra Glostrup Hospitals Øjenafdeling beskrives det hvordan tykkelsen af den bag nethinden beliggende årehinde aftager efter fotodynamisk behandling af CSC. Tykkelsen aftog ikke blot i det område, hvor behandlingen blev givet, men også i et større omkringliggende område af årehinden. Iagttagelsen er i overensstemmelse med nye teorier om at central serøs chorioretinopati er en sygdom fremkaldt af udsivning fra årehindens blodkar.----------------------------------------------------------------------------------------------------29. april 2011: Lægerne Astrid Rosenstand Lou og Hanne Olsen fra Glostrup Hospitals Øjenafdeling og Københavns Universitet viser sammen med forskere fra Hvidovre Hospital og Rigshospitalet, at hjernens følsomhed for ekstern magnetisk stimulation af synsbarken nedsættes, når det ene øje tildækkes med klap for øjet i 2 døgn. Fundet er stik modsat hvad der sker, når begge øjne tildækkes. Studiet bidrager derfor med ny viden om hvordan hjernen bearbejder signaler fra øjet. Læs mere i Cerebral Cortex.----------------------------------------------------------------------------------------------------27. april 2011: Et stort behandlingsforsøg med deltagelse af øjenforskere fra Glostrup Hospital offentliggjort i Ophthalmology viser, at injektionsbehandling i øjets glaslegeme hos diabetikere med maculaødem, dvs. synsnedsættende væskeansamling i øjets gule plet, kan mindske væskansamlingen og forbedre synet. Behandlingen blev foretaget med lægemidlet Macugen (pegaptanib), som for tiden ikke er tilgængeligt i Danmark.----------------------------------------------------------------------------------------------------26. april 2011: Et eksperimentelt fysiologisk studie udført af læge Stig Holfort i samarbejde med forskere fra Glostrup Hospital, Hvidovre Hospital og Steno Diabetes Center viser, at nethinden er op mod et år om at vænne sig til at blodsukkeret bliver nedsat hos diabetikere. Det er det første studie af sin slags i verden og fænomenet er parallelt med hvad Peter Kofoed og medarbejdere tidligere har opdaget om nethindens tilpasning til ændret ilttilførsel hos mennesker, som flytter fra tynd luft til en hel atmosfæres tryk ved havoverfladen.----------------------------------------------------------------------------------------------------14. april 2011:Hævet øjenlåg og rødt øje ser man tit på en øjenafdeling med akut modtagelse, men i Danmark er det ikke hver dag man ser en orm bevæge sig under øjenslimhinden, når man løfter øjenlåget. Det gjorde Henrik Melsom og kolleger hos en hjemvendt turist. Klimaforandringer kan medføre, at den type sygdom bliver mere almindelig i Europa. Læs mere i Open Ophthalmology Journal.----------------------------------------------------------------------------------------------------6. april 2011: De samme blødninger og udposninger, som ses på nethindens små blodkar hos diabetikere optrådte hos 8.3% af personerne uden diabetes i befolkningsstudiet Inter99. Retinopatien var forbundet med blodtryksforhøjelse og overvægt. Der var , som det beskrives af Munch og medarbejdere i Acta Opthalmologica, ingen tegn på at ikke-diabetikerne uden retinopati tidligere havde haft diabetes. Det sidstnævnte emne er interessant, fordi type 2-diabetes kan forsvinde ved at man slanker sig eller får mere motion.----------------------------------------------------------------------------------------------------5. april 2011: Sindri Traustason og andre øjenforskere fra Glostrup Hospital beskriver i IOVS hvordan de med et spektralkamera til fotografering af nethinden har målt iltmætningen i nethindens blod hos patienter med Eisenmengers syndrom og sammenlignet måleværdierne med pulsåreblodprøver. Der er tydelig sammenhæng og dermed er det for første gang vist, at spektralkameraet giver pålidelige målinger.----------------------------------------------------------------------------------------------------4. april 2011: Genetikere og øjenlæger fra Kennedy Centret og Glostrup Hospital har ledt efter årsager til Kjers sygdom, den hyppigste form for medfødt synsnervelidelse i Danmark. Ubeslægtede patienter, som øjenlægerne havde diagnosticeret med Kjers sygdom, blev molekylærgenetisk undersøgt uden at man kunne finde nogen punktmutation. Derefter foretog man en avanceret analyse, multiplex ligation probe amplification (MLPA), for at påvise fravær af større eller mindre dele af OPA1. Analysen viste, at 10 af de 40 patienter havde deletioner af OPA1, dvs. de manglede dele af OPA1-genet eller hele genet. Undersøgelser bekræfter, at defekter i OPA1 er den hyppigste årsag til Kjers sygdom i Danmark. De nye DNA-analyser gør det muligt at underbygge diagnosen med en DNA-undersøgelse i en større andel af patienterne. Det har betydning når sygdomsbilledet er uklart og man mistænker andre årsager til synsnervesygdom, fx grøn stær. Læs mere om Gitte Juul Almind og medarbejderes studie i BMC Medical Genetics.
----------------------------------------------------------------------------------------------------31. marts 2011:Øjenafdelingens forskergruppe på Panum Instituttets Afdeling for Eksperimentel Medicin (AEM) har under ledelse af professor Morten la Cour skabt mulighed for at eksperimentere med tilstande, som ligner en række vigtige øjensygdomme hos mennesket. Ved et kirurgisk indgreb på bedøvede grise har man fremkaldt en kunstig grenveneokklusion, dvs. en tillukning af et blodkar i nethinden, som hos mennesker opstår på grund af blodtryksforhøjelse og fortykkelse af karvæggen. Resultaterne er beskrevet af Rasmus Ejstrup i Investigative Ophthalmology and Visual Science. Med den nye metode er det nu muligt at undersøge virkningen af det i centralnervesystemet naturligt forekommende stof glial derived neurotropic factor (GDNF). Stoffet menes at kunne beskytte nethinden mod skadevirkningerne af nedsat blodforsyning. Senest har forskerne med Rasmus Ejstrup i spidsen undersøgt virkningsvarigheden af en enkelt indsprøjtning af GDNF i øjets glaslegeme i Experimental Eye Research. De to projekter har skabt forudsætning for at undersøge, om GDNF kan beskytte nethinden mod den nedsat blodforsyning. Forskergruppen indgår i et internationalt samarbejde med Schepens Eye Research Institute på Harvard Medical School i Boston og University of California i Irvine og Santa Barbara i Californien. Formålet er at bane vejen for udvikling af nye behandlingsmuligheder for patienter med nethindesygdom. ----------------------------------------------------------------------------------------------------24. marts 2011: I en artikel af Michel Michaelides m.fl. fra Moorfields Eye Hospital, Medical College of Wisconsin, Kennedy Centrets Øjenklinik og Glostrup Hospitals Øjenafdeling beskrives det hvordan det med adaptiv optik er muligt at fotografere nethindens lysfølsomme fotoreceptorer hos mennesker med oligocone trichromacy, en arvelig nethindesygdom med svagt elektroretinogram. Nogle af patienterne havde et nedsat antal tappe i nethinden mens en enkelt patient havde et normalt antal tappe. Den sidstnævnte patient må derfor have en nedsat evne til at generere eller overføre signaler fra sine tappe. Den genetiske defekt eftersøges i pågående studier. Fotograferingen blev udført i Milwaukee hos Joseph Carrolls laboratorium.----------------------------------------------------------------------------------------------------17. marts 2011: Traumatisk læsion af synsbanernes krydsningen inde i kraniet (chiasma opticum) er forbundet med synsfeltdefekt og nedsat synsstyrke. Læger fra Glostrup Hospital har i Acta Ophthalmologica ved hjælp af optisk kohærenstomografi og magnetisk resonansafbildning beskrevet hvordan en skade på synsbanekrydsningen kan ses i øjets nethinde som et svind af nervefibre omkring synsnerven. Kohærenstomografi er en hurtig og effektiv metode til lokalisering af læsioner i synsapparatet.
----------------------------------------------------------------------------------------------------
11. marts 2011:I et stort internationalt samarbejde, som i Danmark omfatter Kennedy Centret, Glostrup Hospital og Rigshospitalet, har man fundet årsagen til svær arvelig langsynethed med underudvikling af den bageste del af øjet. Ved opsporing af familier på Færøerne og i Tunis fandt forskerne frem til flere typer fejl i genet PRSS56, som koder for et proteinspaltende enzym. Dermed er der føjet en ny brik til kendskabet til øjet udvikling, som man kun forstår i begrænset omfang. Der forestår et spændende arbejde med at opklare hvilken rolle genproduktet spiller for øjets udvikling og om man fx ved at manipulere proteinet kan bremse udviklingen af nærsynethed. Læs mere i artiklen af Gal, Fuchs, Fledelius, Rosenberg m.fl.----------------------------------------------------------------------------------------------------14. februar 2011:Kuvøseblindhed er næsten udryddet i Danmark, fordi lægerne undgår overdosering med ilt ved nøje at udmåle det ilttilskud, som gives til de for tidligt fødte børn. I tillæg øjenundersøger man de for tidligt fødte børn og behandler de øjenkomplikationer, som ikke kan forebygges. Læger fra Glostrup Hospital og Rigshospitalet har opklaret hvordan det gik børn, der blev født for tidligt i en periode på syv år. Der kunne ikke påvises noget tilfælde af overset behandlingskrævende øjensygdom. Ved omlægning til nye kriterier for hvilke spædbørn, der skal øjenundersøges, kan man effektivisere forebyggelsen og minimere risikoen for synstab. Læs mere i Slidsborg og medarbejderes artikel.----------------------------------------------------------------------------------------------------4. januar 2011:Fundus albipunctatus, en arvelig forstyrrelse i nethindens omsætning af synsfarvestof, er undersøgt af forskere fra Lund, Giessen og Glostrup, og vist at kunne optræde i sammenhæng med mutation i genet RPE65, som ellers kendes for at forårsage Lebers medfødte nethindeblindhed. Læs mere i artiklen af Patrik Schatz og medarbejdere i Ophthalmology.----------------------------------------------------------------------------------------------------29. december 2010:Blødninger og andre tegn på sygdom i nethindens små blodkar optræder hos nogle patienter tidligt i forløbet af type 2 diabetes. Forskere fra Glostrup og Steno Diabetes Center har nu vist, at det hænger sammen med hvor lang og hvor svær en forudgående periode af uerkendt diabetes, patienten har gennemlevet. Læs mere i artiklen af Inger Christine Munch og medarbejdere i Diabetologia og i en omtale af arbejdet i Nature Reviews Endocrinology.----------------------------------------------------------------------------------------------------9. december 2010:Forskere fra Kennedy Centret og Glostrup Hospital samt University of Iowa og Howard Hughes Medical Institute i Iowa City har med Thomas Rosenberg i spidsen undersøgt en dansk familie og indkredset anlægget for den arvelige øjensygdom North Carolina macular dystrophy (NCMD) til et mindre område på kromosom 5. Det muterede gen fra den danske familie, som indgik i forskningsprojektet, er forskelligt fra det muterede gen, som er ansvarlig for den i USA udbredte form for NCDM. Det sidstnævnte gen stammer fra Irland. Læs mere i Molecular Vision. ----------------------------------------------------------------------------------------------------2. december 2010: En undersøgelse af 970 deltagere i befolkningsundersøgelsen Inter99 har vist, at personer, som er på tæt på at have type 2 diabetes har forhøjet forekomst af karamelfarvede proteiner i linsen i deres øje. Det viser, at deres relativt høje blodsukker - som dog ikke er højt nok til at de kan kaldes diabetikere - ikke er en engangsforeteelse, men noget der har stået på i længere tid. Disse nær-diabetikere har også en forhøjet forekomst af sygdomstegn i nethindens små blodkar. Undersøgelsen viser, at type 2 diabetes er mange år undervejs og kommer gradvist. Overgangen mellem at have normalt og forhøjet blodsukker er glidende, ikke skarp, som man måske kunne fristes til at tro. Det er med andre ord bedre at have et blodsukker, som er lavt i normalområdet end et som er højt i normalområdet. Læs mere i artiklen af Munch et al. i Diabetes Research and Clinical Practice.----------------------------------------------------------------------------------------------------4. november 2010: En international forskergruppe med deltagelse fra Glostrup Hospital offentliggør resultaterne af et forsøg, hvor ny medicin i form af en hæmmer af vaskulær endotelial vækstfaktor (VEGF) ved indsprøjtning i øjets indre førte til nedsættelse af sygelig væskeophobning i nethindens gule plet og synsfremgang hos diabetikere med diabetisk maculaødem. Læs mere i Diabetes Care.----------------------------------------------------------------------------------------------------3. november 2010: I november 2010 har man offentliggjort succesfulde resultater af forsøg i Tübingen, hvor tyske forskere har fået blinde til at se ved hjælp en "chip", dvs. en nethindeprotese i form af et lille pladeformet elektronisk kredsløb, som ved en operation er lagt ind under nethinden bagtil i øjet. Danske patienter vil i meget begrænset omfang kunne komme i betragtning til deltagelse i de igangværende forsøg. Forsøgsdeltagerne skal 1) være helt blinde på grund af retinitis pigmentosa, tap-stavdystrofi eller choroideremi, 2) have set indenfor de seneste 12 år og 3) kunne tale flydende engelsk eller tysk. Særlig motiverede patienter kan henvende sig per e-mail til oejenklinikken@kennedy.dk. Læs mere på tysk hos Retina Implantat AG og på dansk under opslaget retinitis pigmentosa.----------------------------------------------------------------------------------------------------6. september 2010: Forskere fra Glostrup Hospitals Øjenafdeling og Panum Instituttet har sammen med forskere fra USA og Mexico beskrevet hvordan cellemembranproteinet NKCC1 transporterer vand ind i en særlig type celler i øjets strålelegeme. Cellernes funktion i øjet er at pumpe vand fra blodet ind i øjets indre for at opretholde et passende tryk i øjet. Den nyopdagede mekanisme kan, sammen med kendskabet til de vandkanaler i øjet, som kaldes aquaporiner, forklare hvordan væsketransport finder sted i strålelegemet og i andre organer, uden at det kræver en forskel i den samlede koncentration af salte og små molekyler mellem cellemembranens ind- og udside. Opdagelsen bidrager til forståelsen af sygdomme præget af væskeansamling og trykforhøjelse i fx hjernen og nethinden. Læs mere i artiklen af Steffen Hamann og medarbejdere, som er udgivet i Journal of Physiology.----------------------------------------------------------------------------------------------------31. august 2010: Forskere fra Glostrup Hospital, Egypten og Schweiz offentliggør ny viden om årsagerne til synsnedsættelse ved væskeansamling i nethindens gule plet hos diabetikere (diabetisk maculaødem). Det vigtigste problem ved væskeansamling af kortere varighed er den spredning af lyset, som opstår, når nethinden fortykkes og udfyldes med proteinudfældninger som følge af udsivning fra syge blodkar. Læs mere i Acta Ophthalmologica. ----------------------------------------------------------------------------------------------------16. juli 2010: Sammen med forskere fra Sydney og Oslo har forskere fra Glostrup undersøgt størrelsen af synsnervens indtrædelsessted i øjets bagre del og fundet, at størrelsen af synsnervepapillen og dens enkelte dele overvejende bestemmes af arvelige faktorer. Læs mere i Acta Ophthalmologica. ----------------------------------------------------------------------------------------------------18. juni 2010: Øjenforskere fra Glostrup Hospital og Københavns Universitet beskriver i tidsskriftet Ophthalmology hvordan diabeteskomplikationer på synsnerven hænger sammen med hurtig og kraftig nedregulering af blodsukkeret. Læge Christoffer Ostri og de øvrige forskere kunne vise, at komplikationen kun optræder i øjne uden overskud af plads mellem synsnervefibrene og blodkarrene på synsnervens indtrædelsessted i øjet. Selvom komplikationen derfor er relativt sjælden, så sætter opdagelsen fornyet fokus på det forhold, at øjet hos nogle diabetespatienters har svært ved at tåle en pludselig, drastisk nedregulering af blodsukkeret med fx insulin. Forskere under ledelse af professor Michael Larsen arbejder videre for at finde metoder til at udpege de patienter, som ikke tåler hurtig blodsukkersænkning og til at forudsige, hvor hurtigt de tåle at få sænket blodsukkeret, uden at det fremkalder øjenkomplikationer. Læs mere om diabetisk papilødem og diabetisk retinopati og læs også et indlæg på videnskab.dk.----------------------------------------------------------------------------------------------------7. april 2010: Øjenforskere fra Kennedy Centret, Glostrup Hospital og Lunds Universitet m.fl. beskriver nye mutationer i patienter med Bests vitelliforme dystrofi, som er en arvelig nethindesygdom. Der er også fundet tegn på at VMD-genet kan være indblandet i mere udbredte former for nethindedegeneration. Læs mere i Investigative Ophthalmology and Visual Science.----------------------------------------------------------------------------------------------------16. marts 2010: Glostrup Hospital, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet offentliggør opfindelsen af en ny laserteknik til behandling af aldersforandringer i øjets linse. Læs mere i tidsskriftet PLoS ONE og i New York Times.
10. december 2009: Forskere fra Glostrup og Københavns Universitet viser, at forstadier til aldersrelateret maculadegeneration (AMD) i form af små gryn i nethinden kaldet små hårde druser ikke kan forklares ud fra kendte genetiske årsager til AMD. Ikke desto mindre er grynene i høj grad arvelig. Der må derfor findes endnu uopdagede arvelige årsager til AMD. Læs mere i Investigative Ophthalmology and Visual Science.
----------------------------------------------------------------------------------------------------1. december 2009: En samlet analyse af en lang række undersøgelser udført mellem 1975 og 2008 omfattende ialt 27.120 patienter med diabetes viser, at hyppigheden af sukkersygekomplikationer i øjets nethinde (diabetisk retinopati) er faldet efter 1985. Det tyder på, at behandlingen af diabetes er blevet bedre i løbet af de seneste årtier. Læs mere i Diabetes Care. ----------------------------------------------------------------------------------------------------8. oktober 2009: Øjenlæger fra Glostrup Hospital, Københavns Universitet og Hershey Medical Center ved Penn State University i USA under ledelse af Professor Thomas W. Gardner har undersøgt diabetisk maculaødem (væskeansamling i nethindens gule plet hos diabetespatienter) ved hjælp af stereoskopiske fotografier af nethinden og vist, at der er en tæt sammenhæng mellem fortykkelse af centrum af den gule plet og nedsat synsstyrke. Dette forskningsresultat understreger vigtigheden af at holde centrum af den gule plet fri for væskeansamling. Læs mere i Acta Ophthalmologica.---------------------------------------------------------------------------------------------------- 24. september 2009: Glostrup Hospital og Kennedy Centret offentliggør et nyt studie af en særlig form for farvesynsanomali, oligocone trikromacy. Læs mere i IOVS. Forskerne fortsætter studiet af denne tilstand sammen med grupper i Milwaukee og Kongsberg.----------------------------------------------------------------------------------------------------3. april 2009: Glostrup Hospitals Øjenafdeling bliver som det første center udenfor USA medlem af Diabetic Retinopathy Clinical Resarch Network (http://public.drcr.net/). DRCRnet foretager multicenterstudier vedrørende forebyggelse og behandling af de øjenkomplikationer, som kan rammer personer med diabetes (sukkersyge). Netværkets forskere kontrollerer selv tilrettelæggelsen, udførelsen og offentliggørelsen af sine kliniske studier, også når de finansieres af industrien.----------------------------------------------------------------------------------------------------1. april 2009: Ny forskning fra Glostrup Hospitals Øjenafdeling viser, at øjets nethinde tilpasser sig ændrede stofskiftemæssige forudsætninger i form af et ændret ilttryk i omgivelserne. Læge Peter Kofoed undersøgte sammen med andre forskere raske mennesker fra La Paz, Bolivias hovedstad, som normalt bor i 3600 meters højde over havet, hvor luftens iltindhold kun er 60% af det, der findes ved havoverfladen. Undersøgelse viste, at nethindens signalstyrken var 30-40% kraftigere hos højlænderne end hos lavlænderne (Kofoed et al. 2009a). Det er nyt og overraskende, at der i nervevæv sker så langsomme stofskiftemæssige adaptationsprocesser. En anden rapport fra samme studie viste, at der ikke skete nogen ændring i diameteren af nethindens blodkar under højdeakklimatisationen, til trods for at bolivianernes blodprocent faldt fra samme høje værdier, som kendetegner dopede cykelryttere, til værdier, som svarer til hvad man ser hos almindelige danskere (Kofoed et al. 2009b). Forskningen er af betydning for forståelsen af nethindens funktion ved sukkersyge, hvor der også sker en fundamental ændring i forudsætningerne for nethindens energiproduktion. English version: Scientists from the Department of Ophthalmology at the Glostrup Hospital and the University of Copenhagen have shown that the eye adapts to altered metabolic conditions in the form of a change in ambient oxygen tension. Peter Kofoed, MD, who headed them team, studied healthy volunteers from La Paz, the capital of Bolivia, at 3600 meters above sea level, where the athmospheric oxygen concentration is only 60% of that at sea level. Examination of the electrical activity of retinal signal strength showed that it was 30-40% higher in the highlanders than in the Danish lowlanders (Kofoed et al. 2009a). Another report from the same study showed that retinal vessel diameters remained stable during acclimatization despite a dramatic decrease in the concentration of red blood cells (Kofoed et al. 2009b). The study has implications for the understanding of the way the eye adapts to diabetes.----------------------------------------------------------------------------------------------------1. april 2009: En sammenligning af danskere og bolivianere fra højlandet nær ækvator har vist, at aldringen af øjets linse ikke er fremskredet hos bolivianere i forhold til jævnaldrende danskere, til trods for at bolivianerne livet igennem er udsat for mindst dobbelt så meget ultraviolet stråling (Kessel et al. 2009). Forskningen er af betydning for udviklingen af metoder til at forsinke linsens aldring og udviklingen af grå stær.
English version: A comparison of the lenses in the eyes of lowlanders from Denmark and highlanders from equatorial Bolivia has shown that the lens does not display signs of accelerated aging in Bolivians, despite a lifelong exposure to ultraviolet that is at least twice as high as in Denmark (Kessel et al. 2009). Ultraviolet radiation is widely believed to be involved in the age-related deterioration of the optical quality of the lens. The study has implications for the development of methods of counteracting the aging of the lens.----------------------------------------------------------------------------------------------------5. marts 2009: Engelske øjenlæger bliver omtalt af BBC i anledning af et vellykket eksperiment med en patient, som har fået indopereret en nethindeprotese til erstatning for det syn, som patienten har mistet på grund af øjensygdommen retinitis pigmentosa. Protesen, der omtales som et bionisk øje (bionic eye) består af et kamera monteret på en brille, en computer, og en plade med et stort antal elektroder, som er indopereret bagtil i øjet, hvor elektroderne har elektrisk kontakt med nethinden. Glostrup Hospitals øjenafdeling udfører operationer af den type, som skal til for at implantere en nethindeprotese. Den ovennævnte protese, som er fremstillet i USA, vil dog ikke kunne godkendes til salg og almen brug, før de igangværende eksperimenter er tilendebragt om to år. Selvom resultaterne forløbig er lovende, skal det også bevises, at det på længere sigt er sikkert for patienten at have implanteret en elektrode i øjet. Find omtalen hos BBC her og læs mere om behandling af arvelige øjensygdomme.----------------------------------------------------------------------------------------------------7. februar 2008: I en undersøgelse offentliggjort i New England Journal of Medicine har Peter Gæde, Henrik Lund-Andersen, Hans-Henrik Parving og Oluf Borbye Pedersen vist, at intensiv behandling af en bred vifte af risikofaktorer hos patienter med type 2 diabetes fører til en betragtelig nedsat sygelighed og en stærkt forbedret overlevelse.----------------------------------------------------------------------------------------------------3. oktober 2007: Når molekyler holdes svævende på gasform kan deres spektroskopiske egenskaber undersøges i fravær af forstyrrende effekter, som optræder når molekylerne er opløst i vand. Et molekyle i en opløsning støder hyppigt ind i de omgivende vandmolekyler, med hvilke de udveksler energi. Derfor bliver deres lysabsorberende egenskaber udtværede ud over brede spektrale bånd. I gasfase er de smalle og man kan tillige studere meget hurtige fænomener. Line Kessel har sammen med fysikere fra Århus Universitet og Statsuniversitetet i Moskva anvendt ultrahurtig spektroskopi til i gasfase at undersøge de spektroskopiske egenskaber for to molekyler fra øjets linse, som kan spaltes af lys. Forsøgene viste, at de bølgelænger af lys, som molkylerne kan absorbere, er forskudt i gasfasen i forhold til i vandig opløsning. Denne viden er vigtig, fordi forholdene dybt inde i linsens tætpakkede proteiner er mere lig gasfasen end vandfasen. Dermed giver projektet forbedrede forudsætninger for at udvikle laserinstrumenter til at behandle aldersbetinget denaturering af linsens proteiner, en proces som en medansvarlig for udviklingen af grå stær. Læs mere i Journal of Physical Chemistry A.
----------------------------------------------------------------------------------------------------30. januar 2003: I en undersøgelse offentliggjort i New England Journal of Medicine beskriver Peter Gæde, Pernille Vedel, Nicolai Larsen, Gunnar Jensen, Hans-Henrik Parving og Oluf Pedersen hvordan intensiv behandling af type 2 diabetes halverer forekomsten af diabetisk retinopati, hjerte-karsygdom, nyresygdom og autonom neuropati. ----------------------------------------------------------------------------------------------------Denne nyhedsside omhandler forskningsaktiviter med relation til Kennedy Centret, Københavns Universitet og Glostrup Hospitals Øjenafdeling. Siden udgives af Glostrup Hospitals Øjenafdeling.Kontakt: oejenforsk@glo.regionh.dkRed. Michael Larsen