Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 


Tilbage til menuen

Øjenafdelingen

Nystagmus

Nystagmus er betegnelsen for gentagne ufrivillige øjenbevægelser i samme retning, frem og tilbage, hyppigst fra side til side. Retningen kan også være lodret, roterende eller uregelmæssig.

Rykvis nystagmus består af en langsom bevægelse i een retning, efterfulgt af en hurtig modgående, rykvis bevægelse. Man betegner retningen efter den hurtige bevægelse.

Pendulerende nystagmus har samme hastighed i begge retninger.

Blandingsnystagmus består af pendulerende nystagmus ved blik ligfrem og rykvis nystagmus ved sideblik.

Nystagmus forekommer naturligt ved ekstremt sideblik og ved betragtning af bevægelige objekter.

Nystagmus forekommer desuden som en medfødt arvelig tilstand, som en følge af lidelser i det indre øre, hjernestammen og hjernen.
 
Øjennystagmus er en følge af medfødt synsnedsættelse, fx som led i albinisme eller Lebers medfødte nethindeblindhed.