Videre til indhold. |

Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 


Tilbage til menuen

Øjenafdelingen

Polypoidal choroidal vaskulopati

Polypoidal choroidal vaskulopati (PCV; eng. polypoidal choroidal vasculopathy) er en sygdom udgående fra den bag øjets nethinde beliggende årehinde, hvorfra abnormt udspilede netværk af blodkar med lokaliserede polyplignende udposninger trænger ind under pigmentepitelet, nethindens yderste (bageste) lag. Udtræden af blod og væske gennem polyppernes karvæg løsner pigmentepitelet fra den bagvedliggende Bruchs membran. Bag de således opståede pigmentepitelløsninger ses typisk blod, som er flydende og opdelt i bundfældede røde blodlegemer nedadtil og klar plasma opadtil.

Skitse af højre øje, set ovenfra i tværsnit. Øjet åp figuren ser mod venstre. Det forstørrede udsnit viser lagdelingen af strukturerne på indersiden af øjenæblet. Årehinden og pigmentepitelet er adskilt af en tynd bindevævshinden, Bruchs membran.

Polypoidal choroidal vaskulopati diagnosticeres ved mikroskopik undersøgelse af øjenbaggrunden gennem en særlig linse, som holdes foran øjet. Såfremt der findes mistanke om PCV og der er grund til at overveje behandling, udføres angiografisk undersøgelse af øjenbaggrunden med farvestoffet indocyaningrøn (ICG). Det er den mest pålidelig undersøgelsesmetode til påvisning af de karakteristiske udposninger på karrene.



Herover blodfyldt afløsning af nethindens pigmentepitel, et karakteristisk træk ved PCV.



.

Herover indocyaningrønangiografi, tidlig fase, fra venstre øje hos en patient med PCV. På det forstørrede udsnit ses de polypoide udposninger på blodkarrene markeret med pile.



Herover fotografi af øjenbaggrunden i sen fase af en angiografisk undersøgelse med farvestoffet indocyaningrøn, som er blevet sprøjtet ind i en vene på armen. I denne sene fase er der tegn på udsivning fra blodkarrene i årehinden omkring synsnervepapillen.

Behandling
For at fjerne eller begrænse den synsnedsættelse, som ofte følger med PCV anvendes fotodynamisk behandling (PDT), evt. sammen med en intravitreal VEGF-hæmmerinjektion. Alternativt kan varm laserbehandling (fotokoagulation) kan anvendes i udvalgte tilfælde.



Ubehandlede følger af PCV med udtynding af øjenbaggrundens pigmentering, stedvis hyperpigmentering ((ophobning af brunt melanin), abnorm synlighed af årehindens store blodkar og et lyst område ovenfor fovea, hvor der muligvis er blod bag nethinden, som efter nogle ugers henliggende der har mistet sin røde farve og er blevet hvidt.

Trods vellykket behandling af aktive PCV-læsioner (polypper) ses der hyppigt tilbagefald med nye subretinale blødninger ved PCV. I modsætning til neovaskulær (våd) AMD er funktionsnedsættelsen over læsionerne ikke så udtalt ved PCV og funktionen kan spontant forbedres når blødningen gør i opløsning og forsvinder. Herunder ses et eksempel på et sådant forløb, hvor patienten møder første gang i 1996 og klager over at se en plet, som ligner konturen af Afrika for højre øje. Tre måneder senere er blodet bag pigmentepitelet blevet affarvet. Sidenhen dukker der nye læsioner op ovenfor og nedenfor den oprindelige læsion.



Herover forløb af polypoidal choroidal vaskulopati over tre år.

Polypoidal choroidal vaskulopati forekommer hyppigere i personer med etnisk baggrund i Sydøstasien, Kina og Japan, men forekomsten i Danmark svarer dog skønsmæssigt til 1-5% af forekomsten af neovaskulær AMD. Diagnosen overses undertiden, navnlig hvis man ikke har adgang til indocyaningrønangiografi af relevant kvalitet. På grund af overlejring af fluorescens fra andre dele af øjet kan ICG-angiografi i god kontrast kun udføres med et scanning laser-oftalmoskop. Af disse grunde bliver en del tilfælde af PCV klassificeret som neovaskulær AMD.

Sygdomsmekanismen er fint beskrevet af Akitaka Tsujikawa og sygdommen i almindelighed er i 2010 gennemgået af Imamura et al.

ML, 200910