Igangværende kliniske forsøg

Ønsker man at deltage i eller at modtage information om deltagelse i konkrete videnskabelige undersøgelse kan man blive henvist af sin sædvanlige læge efter de nedenstående retningslinier. På Øjenafdelingens forskningsafsnit får man i første omgang en uforpligtende orientering om forsøget. Det forventes ikke, at man på stedet tager stilling til, om vil deltage i studiet.

Nogle undersøgelser er rent iagttagende og griber ikke ind i patientens normale behandling. I ander tilfælde drejer det sig om behandlingsforsøg. De vigtigste behandlingsforsøg er udformet som lodtrækningsforsøg, hvor en ny behandling, som formodes at være bedre end den hidtidige, bliver sammenlignet med ingen behandling eller med den bedste kendte behandling. Når man melder sig til forsøget, har man ingen garanti for at få den nye behandling. Tilmed vil man ofte skulle møde hyppigere og have udført flere undersøgelser end i normale behandlingsforløb. At deltage i et forsøg er i vid udstrækning en frivillig velgørende indsats til gavn for videnskaben og sundhedsvæsenet.

Projekterne er åbne for tilgang af patienter i afgrænsede perioder. For hvert enkelt forsøg gælder bestemte krav til patienternes diagnose, alder, køn, medicinforbrug og meget andet. På grund af de indviklede krav finder vi mange af vore forsøgsdeltagere blandt patienter, som vi i forvejen kender på Øjenafdelingen.

Nye eksperimentel behandlinger er ofte rettet mod tidlige sygdomsstadier, hvorfor patienter med fremskreden sygdom desværre ikke kan deltage.

Central Serøs Chorioretinopati
En igangværende undersøgelse af nethindesygdommen central serøs chorioretinopati (CSC) beskriver sygdomsforløb, behandlingseffekter, genetisk disposition og riskofaktorer. Patienter med nuværende eller tidligere sygdom kan deltage i studiet. Man kan også deltage, hvis man er øjenrask og skal påbegynde behandling med binyrebarkhormon, fordi behandlingen kan føre til udvikling af central serøs chorioretinopati. Henvendelse kan ske til læge Anders Pryds, andpry01@regionh.dk eller telefon 4323 4811. Projektet støttes af Macula Vision Research Foundation (www.mvrf.org).

Epiretinal fibrose
Bindevævsdannelse på nethindens overflade uden påviselig årsag ses hos op mod 5 procent af befolkningen, men kun en mindre del får synsnedsættelse. Et igangværende projekt undersøger, om man bør operere tidligere for epiretinal fibrose, for at sikre en god synsprognose, eller sent, for at begrænse antallet af operationer og komplikationer. Studiet er prospektivt og kontrolleret. Patienterne randomiseres til operation eller afventen. Alle følges i 12 måneder. Interventionsgruppen får først fjernet linsen og indsat en kunstlinse for at undgå senere kataraktopereration på et vitrektomeret øje. Otte uger senere opereres patienten for epiretinal fibrose. Kontrolgruppen tilbydes operation hvis der tabes synsstyrke sv.t. to ETDRS-linjer syn eller mere. Målet er 60 deltagere (20 operation, 40 afventen).

Inklusionkriterier:
• Anamnestisk synsnedsættelse og/eller metamorfopsi (formforvrænging)
• Synsstyrke >0,4
• Metamorfopsi ved undersøgelse med Amslerkort
• Samsynsgener, dvs. symptomer ved samtidig brug af begge patientens øjne.

Eksklusionkriterier:
• AMD med mere end blot hårde druser
• Diabetes mellitus
• Tidligere bulbær kirurgi bortset fra kataraktoperation
• Anden væsentlig øjensygdom
• Dårlig kooperation eller manglende mulighed for personligt informeret samtykke

Henvisning foretages ved henvendelse til læge Mads Kofod på telefon 3863 4819 eller madkof01@glo.regionh.dk eller ved fremsendelse af intern henvisning mærket Epitell eller Mads Kofod.

Aldersrelateret maculadegeneration: Pazopanib
Et kontrolleret lodtrækningsforsøg undersøgelser effekten af ny medicin på øjendråbeform med henblik på at nedsætte behovet for indsprøjtning i øjets indre af VEGF-hæmmer til patienter med våd AMD.

Nethindeløsning
Øjenafdelingen udfører flere undersøgelser af patienter med hulbetinget nethindeløsning. Formålet er blandt andet at opklare, hvorfor visse patienter får varigt synstab, selvom det lykkes at få nethinden på plads ved operation.

Arvelige Synsnervesygdomme
Øjenafdelingen undersøger sygdomsudviklingen ved Kjers arvelige synsnervesygdom (autosomal dominant opticusatrofi) og Lebers arvelige synsnervesygdom. Patienter og raske familiemedlemmer får udført DNA-analyse og undersøgelse af nethinde og synsnerve med optisk apparatur. Studiet udføres sammen med Kennedy Centret. Undersøgelserne vil overvejende blive udført i 2011-2012. Henvendelse kan ske til sekretær Helena Høirup, tlf 3863 4811.

Små Hårde Druser
Nethindesygdommen aldersrelateret maculadegeneration (AMD) undersøges i et stort befolkningsstudie, Inter99, hvor man eftersøger hidtil uidentificerede genetiske årsager til AMD. Studiet har særligt fokus på små hårde druser, som er et forstadium til AMD. Projektet støttes af Øjenfonden og Københavns Universitet. Der er offentliggjort resultater af undersøgelser af tvillinger og af AMD-genotyper.

Iskæmisk Øjensyndrom
Ved forsnævring af den indre halspulsåre nedsættes blodforsyningen til øjet og til hjernen. Øjets nethinde kan meget overraskende tilpasse sig til den nedsatte blodgennemstrømning, formentlig for tilstanden er meget langsomt indsættende og fordi nethinden har særlige forudsætninger for at tåle iltmangel. Det flerårige projekt modtager løbende nye patienter. Kontakt oejenforsk@regionh.dk.

I tillæg til de beskrevne prospektive studier foregår en lang række retrospektive og diagnostiske studier af retinitis pigmentosa, Lebers medfødte nethindeblindhed, tapdystrofi, uveitis m.m., ligesom Øjenafdelingen deltager i befolkningsstudierne Inter 99 og CCC2000. Bemærk, at multicenterstudier kan være registreret uden at alle deltagende centre er nævnt.

ML, 160112