Publikation af videnskabelige studier

Manuscripts under preparation should comply with certain formats and conventions. Here is a template for a manuscript, a  cover letter and a short summary. Follow it closely to avoid wasting your co-authors' time.

Til håndtering af referencer anvender Øjenafdelingen Reference Manager. Programmet mangler en skabelon for Acta Ophthalmologica. Der cirkulerer dog en hjemmelavet skabelon blandt forskere.

Den vigtigste forudsætning for vellykket publikation er et veltilrettelagt studie. Læs mere om planlægningen af studier.

For videnskaben er det afgørende, at resultaterne forskningsprojekter bliver  rapporteret på en sådan måde, at forskellige studier kan sammenlignes. Uoverensstemmelser skal så vidt muligt kunne udredes og resultaterne skal kunne kompileres i metaanalyser. Der må ikke mangle elementære oplysninger om dimensionering, rekruttering, dataanalyse, håndtering af manglende data, diskussion af bias m.m. Derfor har man udviklet CONSORT- og STROBE-standarderne for hvordan hhv. interventionelle og observationelle studier bør afrapporteres. Disse retningslinier bør også studeres, når man planlægger studier.  Sammen med Uniform Requirements for Manuscripts Submitted to Biomedical Journals (også kaldet Vancouver-deklarationen) er disse standarder normdannende for medicinske publikationer.

Det forventes inden længe at blive et formelt krav til fx modtagere af støtte fra National Institutes of Health, at alle studiedata efter studiets afslutning deponeres på www.clinicaltrials.gov., således at summariske analyser efterfølgende kan repeteres og om nødvendigt korrigeres, ligesom helt nye analyser vil kunne gennemføres på rådata.


Typiske fejl i manuskripter

Dansk komma anvendt som decimalseparator i stedet for engelsk punktum.

Mellemrumstegn anvendt i stedet for tabulator ved opstilling af søjler i tabeller.

Tomme linier anvendt i stedet for tvungent linieskift ved opdeling på sider. Problemet er, at alle sideskift kommer i uorden, når man sletter eller tilføjer en linie i manuskriptet.

Billeder indsat på en sådan måde, at de ikke følger med, når der slettes eller tilføjes tekst. Anvend derfor Indsæt-billeder-Fra fil i stedet for at klippe og klistre (Ctrl-V) (i Microsoft Word).

Figurer ikke lavet i fornøden opløsning.

Figurer ikke færdigredigerede, men blot kopieret direkte fra Excel. Anvend selvstændigt billedbehandlingsprogram og gør arbejdet færdigt. Undgå PowerPoint.

Forkortelser anvendes unødigt, selv når det ikke er påkrævet pga af pladsmangel. Som hovedregel bør forkortelser undgås.

Der veksles mellem nutid og datid i fx beskrivelsen af et sygdomsforløb. Datid er næsten altid at foretrække.

Efter opremsning af flere navneord glemmer man at sætte verbet i flertal, fx "The brain and the eye was normal", som bør være "The brain and the eye were normal".

Indled aldrig resultatafsnittet med at henvise til en tabel eller en figur. Hvad man i stedet kan gøre er fx at skrive "Of the 2310 subjects who were randomized, 2065 completed the 1-year follow-up (Table 1). 

Skriv ikke gentagne gange, at et tal er signifikant forskelligt fra et andet. Skriv blot p-værdien i en afsluttende parentes og lad så læseren selv vurdere. Læseren ved jo fra statistiafsnittet hvilket niveau, der blev vedtaget for statistisk signifikans.

Undgå illustrationer, som ikke indeholder ny information af specifik værdi for manuskriptet.

Undgå overflødige ord. Kontroller hver enkelt sætning for om den kan gøres kortere.  Her er nogle eksempler på hvad der er skidt og hvad der er bedre:
based on the fact that --> because
decreased number of --> fewer
time period --> time
longer time period --> longer
a number of --> some
has been shown to be --> is
by means of --> by
it is possible that --> may be
in order to --> to
during the course of --> during
a majority of --> most
a great number of times --> often
in other words --> thus / hence / therefore
despite the fact that --> although
first of all --> first

Undgå at overdrive. Her er eksempler på vidtløftige ord og nøgterne alternativer:
fact --> evidence
prove --> support
plays an important role --> is important because

Undgå vidtløftige generaliseringer som fx "In conclusion, vitamin Q is an effective treatment of arachnophobia". Skriv i stedet "In the present study, treatment with vitamin Q was associated with a higher increment in social comptence score after 3 weeks than placebo". Der bør ikke ekstrapoleres udenfor det område, som er dækket af observationerne. Når der udsendes alt for overordnede og generaliserende overvejelser, så siger man på engelsk "Don't editorialize", fordi den slags vidtløftigheder kun kan publiceres i en leder. Hvis du har skrevet en epokegørende artikel, kan du i stedet anbefale redaktøren, at skrive en leder om emnet og eventuel foreslå, hvem der skal gøre det.

Visse formuleringer bør slettes helt og holdent:
it is interesting to note that
it may be reasonable to suppose that

Brug ikke omvendt ordstilling og indled ikke en sætning med noget, som er af underordnet betydning. Skriv fx ikke
"In the study eye, choroidal thickness was measured by ..."
"men hellere
"Choroidal thickness in the study eye was measured by ..."

Ofte anvendte formuleringer, som skal være anderledes:
Compared to --> compared with

Konklusionen opsummerer resultaterne og sætter dem ind i et bredere perspektiv, diskuterer tvetydige fund og påpeger behov for yderligere forskning. Konklusionen skal afrunde emnet og give læseren en oplevelse af at have forstået studiet. Indled diskussionen med at opridse de vigtigste fund, fx "This study demonstrated a strong association between body height and intake of smoked herring during childhood". Fortsæt på en måde, som holder læseren fangen, fx. "This discovery explains why all professional basketball players are from Bornholm". Udvid eventuelt beskrivelsen af resultaterne. Beskriv dine konklusioner klart og kortfattet. Hold dig til emnet. Forklar hvorfor din forskning er vigtig og relevant. Sæt din forskning i relation til tidligere forskning og til eventuelle udækkede behov. Beskriv de mulige følgevirkninger af dine fund, uden at blive urealistisk. Hvis din arbejdshypotese er den samme som i tidligere studier, så beskriv hvor dit studie og dine resultater er originale. Afslut med at beskrive hvordan dine forsøgsresultater støtter eller afviser din hypotese. Vær nøgtern, indse begrænsningerne i dit studie og bliv ikke for vidtløftig i dine konklusioner. Lad være med at indføre nye argumenter, fund eller ideer, som ikke har relation til emnet. Eventuelt kan man beskrive behovet for yderligere forskning, herunder  begrænsningerne i studiet og de retninger, forskningen bør tage.

Læs om skriftlig engelsk sprogbrug i almindelighed i William Strunk,  jr. "The Elements of Style" og i H. W. Fowler "The King's English".


Diverse råd og regler om publikation

Når et begreb med flere mulige benævnelser anvendes, så vælg én og kun én benævnelse til brug overalt i manuskriptet. Synonymer kan anføres i parentes første gang og kun første gang begrebet anvendes. Ofte skal man selv etablere nye begreber og så gælder det om at benytte dem konsekvent hele artiklen igennem og i samme rækkefølge. Hvis manuskriptets titel fx er "Nethindens arterier og vener", så skal arterierne komme før venerne overalt i artiklen, i indledning, metode, resultater, tabeller, grafer, osv.

Tilstræb kun at have én besked per manuskript. Har du gjort mere end en opdagelse i et enkelt studie, så overveje at skrive to artikler. Blandede budskaber bliver overset.

Figurer i artikler skal ikke tages direkte fra en PowerPoint-præsentation. Det skal fx ikke være overskrifter på en figur i en artikel.

Hvorfor bruge forkortelser, hvis der er plads nok til at skrive hele ord og  begreber, så de umiddelbart kan forstås, også af den læser, som dumper ned midt i en artikel? Principelt er forkortelser et onde. Hvis en betegnelsen ikke skal gentages ad nauseam og der er plads nok til fuld tekst, så undlad at forkorte. Man opnår blot at udviske selve det emne, der er artiklens genstand, så det kun optræder en gang i overskriften  en gang i resuméet og en enkelt gang i brødteksten.

Forkortelser, som er defineret i brødteksten, kan ikke genbruges i figurteksten og tabeller. De skal defineres påny.

Tabeller skal have en forklarende overskrift. Forklaring på detaljer i tabellen skal stå i en undertekst.

Du kan aldrig blive for god til statistik, men om dette emne henvises til andre kilder.

Undgå flere betydende cifre end målenøjagtigheden kan bære. Blodtrykmåling med fire cifres nøjagtighed kan næppe retfærdiggøres, med mindre man har et tusinde deltagere i studiet.

Undgå figurer, som illustrerer banaliteter, som fx middelværdi og spredning i to grupper. Her er tallene i sig selv tilstrækkelige.

Husk i øvrigt, at du aldrig kommer ind i forskningens inderkredse, hvis du flakker mellem forskellige emner.  Det kan være publikationsmæssigt produktivt at sidde på en metode, som mange gerne vil benytte, men der bør være tematisk sammenhæng i din egen forskning.

Der findes fremragende vejledning i artikelskrivning hos http://www.sfedit.net/newsletters.htm, hvor visse af de ovenstående ekspempler er fundet.

Man kan undertiden fristes til at udsende et manuskript i en meget foreløbig udgave for at få tilbagemeldinger fra sine medforfattere. Det er en dødssyn. Selv hvis nogen skulle tage fat på en grundlæggende bearbejdning, så er der risiko for at to medforfattere vil gøre det samtidigt og så har mindst en af dem spildt sin tid. Hvad du skal gøre som uerfaren forfatter er at beskrive alle metoder og opstille alle data i tabeller, figurer og illustrationer. Hvis du har svært ved at komme videre, så gå til din vejleder og kun til din vejleder. De øvrige medforfattere skal ikke trættes med talrige dårligt bearbejdede foreløbige udgaver af et manuskript.

Under taksigelser (acknowledgements) anføres navnlig fonde og andre finansieringskilder til det specifikke projekt. Mange danske organisationer har tillagt sig engelsksprogede navne til ære for sådanne lejligheder, men tidsskrifterne har ikke noget krav om, at der skal anvendes engelsksprogede navne og da de sjældent eller aldrig anvendes i nogen anden sammenhæng kan det anbefales, at man anvender de danske navne.


Sprog

Engelsk til brug i fagtidsskrifter er ikke noget man lærer i gymnasiet. Den bedste måde at lære sprogbrugen er at læse mange artikler og at bedømme mange manuskripter. Store, rige tidsskrifter har meget kompetente professionelle sprogmedarbejdere til at finpudse sproget i manuskripter, når de er antaget. Det ser man først, når man modtager manuskriptet i korrektur. Pas på, for rettelserne er ikke altid videnskabeligt korrekte.


Korrektur

Når den opsatte artikel kommer til korrektur får man i almindelighed udstukket en tidsfrist på 48 timer til at indsende sine rettelser. Regn ikke med hjælp fra medforfattere, højest fra din vejleder. Hvis du ikke overvåger din indbakke dagligt skal du arrangere dig med en medforfatter som afløser. I realiteten er der ikke mange tidsskrifter, der virkelig har travlt og der er næppe nogen redaktør, som vil bortkaste et en gang antaget manuskript eller trykke det uden korrektur, blot fordi der svares for sent. Man bør dog bede om udsættelse, hvis man ikke kan svare til tiden. Hvis korrekturlæsningen fører til omfattende rettelser, så bør man bede om en ekstra korrektur.

Fagfællebedømmelse af manuskripter

Så snart man har publiceret vil man modtage invitationer til selv at bedømme indsendte manuskripter. Det er et ulønnet arbejde, man ikke bliver synligt krediteret for med andet end en lille notits, som ingen læser, i årets sidste nummer af tidsskriftet. Det er imidlertid et formidabelt uddannelsestilbud, hvis man tager det seriøst. Derfor skal man slå til og takke ja. Man vil få lejlighed til at jævnføre din bedømmelse med andre bedømmere, som man i bedste fald kan lære af. Hvis man publicerer i middelmådige tidsskrifter får man en masse dårlige manuskripter til gennemsyn. De skal som udgangspunkt afvises, men hvis de har potentiale til at blive gode, skal der investeres tid og kræfter i at gøre dem tjenelige til publikation. Noget skal der jo offentliggøres, ellers lukker tidsskriftet.

Hvis man publicerer i de bedste tidsskrifter får man kun gode manuskripter til bedømmelse, for de mindre gode bliver frasorteret uden at komme til fagfællebedømmelse.

Som bedømmer af manuskripter bliver man kendt på de indre linier, nemlig af tidsskriftredaktøren og medredaktørerne. Det forøger ens chancer for at blive udpeget til nye meriterende og, som regel, ulønnede opgaver. Her, som i andre videnskabelige sammenhænge, gælder det, at hvis man vil lege med blandt det store, så skal man være hurtig til at følge op på en henvendelse. En hurtig, grundig og kompetent bedømmelse af et manuskript vil omgående føre til en ny invitation til at bedømme et manuskript. Afvis at bedømme manuskripter, om hvilke du ikke har den fornødne sagkundskab.

Fagfællebedømmelse bør anføres på ens curriculum vitae.


Publikationsovervågning, citationsstatistikker m.m.

PubMed er udmærket til at søge publikationer, men er i princippet begrænset til biomedicinske emner. Det kan fx betyde, at emner i teknisk-videnskabelige tidsskrifter, selv når de er af medicinsk interesse, ikke bliver registreret. Af denne årsag og for at kunne hente citationsoplysninger m.m. kan man vælge af benytte ISI Web of Knowledge, som i modsætning til PubMed dog ikke er gratis. Derfor må man tilgå systemet via fx en universitets- eller sygehusforbindelse eller på et offentligt bibliotek med adgang, fx det Kongelige Bibliotek.
 
Hvis du vil følge dine egne videnskabelige artikler og se hvor de bliver citeret og fx se dit h-index, så opret dig selv på ResearcherID.


Dokumentationskrav

Forskningsresultater skal kunne dokumenteres med originale dokumenter, fx. patientjournaler og billeddata. Sygehuse har journalsystemer og sideordnede systemer, fx billeddatabaser, som teknisk set er en del af patientens journal. Undertiden beslutter sygehuse at destruere journaler, hvis de fx er mere end 10 år gamle og det er blevet for dyrt at have dem på lager. Sørg derfor for, at der er sikkerhedskopier af originaldata på sygehuset, som bør have systemer til opbevaring og genfinding af data fra publicerede studier.

Dokumentationskravet kan blive aktuelt, hvis der bliver rejst tvivl om et projekts videnskabelige redelighed. Man kan lære en masse om problematikken ved at læse om en sag, hvor det gik rigtig galt.

Fejlfindingsopgaver

Opgave 1) Find mindst en fejl i dette abstract:

Lim JW, Kim MU, Shin MC. Aqueous humor and plasma levels of vascular endothelial growth factor and interleukin-8 in patients with central serous chorioretinopathy. Retina. 2010 Oct;30(9):1465-71. PMID: 20526231.

PURPOSE: The purpose of this study was to determine aqueous vascular endothelial growth factor (VEGF) and interleukin-8 (IL-8) levels in patients with central serous chori-oretinopathy (CSC) before a single intravitreal bevacizumab injection.

METHODS: Twelve eyes with symptomatic CSC were included. Samples from patients with cataracts served as controls. The levels of VEGF and IL-8 concentrations were measured in aqueous humor and plasma by multiplex bead assays.

RESULTS: All patients with CSC showed an improvement in visual acuity and resolved neurosensory detachment after intravitreal bevacizumab injection. The aqueous humor levels of VEGF and IL-8 were not significantly increased in patients with CSC compared with the healthy control group (18.2 ± 24.8 vs. 35.3 ± 28.5 pg/mL, P > 0.05; 2.3 ± 0.4 vs. 2.8 ± 0.3 pg/mL, P > 0.05, respectively). The plasma levels of VEGF and IL-8 in patients with CSC were not different from those in the healthy control group.

CONCLUSION: Vascular endothelial growth factor and IL-8 were not increased in the aqueous humor and plasma of patients with CSC. The effect of intravitreal bevacizumab injection as a treatment for CSC must be fully understood, and the true effect of anti-VEGF treatment in patients with CSC remains to be elucidated.

Find svaret nederst på siden.

Retoriske og intellektuelle øvelser
En fundamental opgave for forskeren er at kende definitionen af de begreber, man anvender. Du kan til enhver tid blive sat til vægs af en modstander i en debat, som beder dig forklare meningen af et avanceret begreb, du netop har forsøgt at imponere med. Så er det, du skal kunne svare "Definition på fotopsi er ... osv." Kan du på stående fod definere betydningen af præcision (precision), akkurathed (accuracy) og evidensniveau (level of evidence)? Og hvis ikke, er du så en rigtig klinisk forsker?



 

En klassisk måde at undergrave et budskab på er at sætte spørgsmålgtegn ved budbringerens definitioner, fx "Er det overhodet muligt at drage en skarp skillelinie mellem diabetisk retinopati og grenveneokklusion hos patient, som har diabetes? Foredragsholderen hævder at have studeret diabetisk retinopati, men en stor del af nethindelæsionerne kan jo have været fremkaldt af afløbne grenvene- eller centralvenetillukninger".

Man kan betvivle tilstrækkeligheden af datamængden (sample size), observationstiden (duration of follow-up), doseringen (dosage), antallet af arme i et studie, osv. og om afblændingen af interventionerne i forskellige studiearme (maskering, masking, blinding) var god nok.

Forfald ikke til at bruge beskidte kneb, men hav skarpe svar klar, når du selv bliver udsat for usaglige angreb og forsøg på dekonstruktion af dine studier. Hvis du ikke er en ørn til engelsk skal du forberede dig særligt grundigt.

Svar (Lim et al., Retina 2010): 
Kataraktpatienter kan ikke være “healthy controls”.

ML. 28. august 2010.