Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 


Tilbage til menuen

Øjenafdelingen

Nethindeløsning, hulbetinget

Hulbetinget nethindeløsning, som det ses herunder, skyldes dannelse af et hul eller en rift i nethinden, hyppigst i forbindelse med et i sig selv harmløst sammenfald af øjets glaslegeme. Alle har små uklarheder i glaslegemet. De ses tydeligt som fluer for øjet på en ustruktureret, veloplyst baggrund, fx den blå himmel på en skyfri sommerdag. De falske fluer er af strukturen og tætheden nærmest som klare nudler i en tynd suppe. Hvis uklarhederne tiltager i mægde og tæthed, skyldes det i reglen, at glaslegemet har løsnet sig fra indersiden af nethinden. Nytilkomne flaske fluer i usædvanlig mængde bør føre til, at man bliver undersøgt af en øjenlæge, for at nethindeløsning kan udelukkes. Særligt alarmerende er det, hvis man ser et stort, bølgende gardin for øjet og hvis man har blinde områder i udkanten af synsfeltet. Et andet vigtigt tegn på hulbetinget nethindeløsning er, at man ser lysglimt for øjet uden ydre anledning. Har man et eller flere af de beskrevne symptomer bør man søge øjenlæge samme dag, om nødvendigt via lægevagten eller skadestuen.



Herover ses en delvist afløst nethinde fotograferet gennem den med øjendråbemedikamenter udvidede pupil. Til højre ses den afløste nethinde, som under oftalmoskopien kan bølge frem og tilbage, i takt med at øjet bevæges.

Videnskabelige artikler fra Glostrup Hospitals medarbejdere om nethindeløsning (kan også søges på Ugeskrift for Læger):

Udvendig operation med omsnøring af øjet
Indvendig operation gennem øjets glaslegeme
Om nethindeløsning
Glostrup Hospitals informationskrivelse til patienter, som skal behandles for nethindeløsning