Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 


Tilbage til menuen

Øjenafdelingen

Hvordan finder man en øjenlæge?

Hvordan finder man en øjenlæge? Enhver med dansk sygesikringsbevis kan vederlagsfrit søge hjælp hos praktiserende øjenlæger hvor som helst i Danmark, forudsat at øjenlægen har overenskomst med den Offentlige Sygesikring. Der kræves ingen henvisning fra almenpraktiserende læge.

Praktiserende øjenlæger kan efter behov henvise til sygehusafdelinger på alle landets sygehuse. Det udvidede frie sygehusvalg giver under visse omstændigheder adgang til vederlagsfri behandling på private klinikker.

Akut øjenlægehjælp ydes af praktiserende øjenlæger indenfor normal arbejdstid, hvortil kommer, at man kan henvende sig på landets skadestuer, som efter behov vil sende patienterne videre til sygehusenes øjenafdelinger.

En del øjenlæger har ikke overenskomst med sygesikringen, men tilbyder privat øjenlægehjælp, ligesom øjenlæger med sygesikringsoverenskomst på privat basis tilbyder ydelser, der ikke er dækket af Sygesikringen. Patienter med privat sygeforsikring kan få dækket en del af udgiften.