Projektopgaver

TEKNISKE PROJEKTOPGAVER FOR INGENIØRSTUDERENDE, OPTOMETRISTER M.M.

Glostrup Hospitals Øjenafdeling udfører teknisk og naturvidenskabelig forskning i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet. En række projektemner er for tiden ledige. Der tages forbehold for, at listen hurtigt kan blive uaktuel, men der kommer løbende nye emner til. Projekterne er åbne for prægraduate studerende, ingeniørstuderende i medicin og teknologi, phd-studerende og institutioner, som ønsker at indgå i projektsamarbejde.


Nattesynsperimetri (undersøgelse af synsfeltets udstrækning og punktvise lysfølsomhed). Udført sammen med dagsynsperimetri muliggør nattesynsperimetri kortlægning af sygdomsudvikling og behandlingseffekter ved nethindesygdom. Særlige interesse knytter sig til studiet af retinitis pigmentosa, en alvorlig og i dag uhelbredelig sygdom i øjets nethinde. Nattesynsperimetri kræver nybygning af apparatur eller ombygning af kommercielt apparatur samt kalibrering, nyudvikling af dataanalysemetoder og afprøvning. Kommercielt instrument haves. Læs beskrivelse af dette på http://www.nidek-intl.com/mp.html.


Ikke-invasiv trykmåling i det indre af øjet og andre organer. Et stort uløst problem i udforskningen og behandlingen af sygdomme i øjet og i hjernen er at man savner pålidelige metoder til kontinuerlig, ikke-invasive måling af hydrostatisk tryk fra små veldefinerede vævsområder. Det gælder fx ødemtilstande i nethinden, grøn stær, intrakraniel hypertension og glomerulær hypertension ved diabetes. Der ønskes et forstudie, som beskriver hvilke teknikker, man hidtil har forsøgt at anvende, eksperimentel og klinisk, samt hvilke metoder, der anvendes på andre tekniske områder, og endelig hvilke fundamentale fysiske principper, der kan tænkes anvendt. Projektet kan udvides med egne eksperimenter.


Invasiv trykmåling i glaslegemet. Aflæsning af væsketryk i øjet under operation, overførsel af trykværdier til videooptagelse af øjenbaggrunden og analyse af ændringer i blodkarrenes diametre op nethinden. Formålet er at bestemme hvordan blodkarrenes diameter ændrer sig i relation til øjentryk, blodtryk og temperatur.


Invasiv trykmåling i nethinden. Under operation i øjets indre er det i princippet muligt at måle hydrostatisk tryk i forskellige dele af øjet. Udstyr, som anvendes i fx nyrefysiologien, fx særlige mikrokanyler og servo-nul manometre, kan i princippet løse opgaven. Det ønskes undersøgt og beskrevet, i hvilket omfang disse metoder skal modificeres for at kunne anvendes klinisk. Projektet kan udvides med egne eksperimenter.



Modellering af væskestrømme i nethinden. Gennem den normale nethinde foregår der en strøm af væske fra glaslegemet til choroidea. I den af væskeophobning lidende nethinde, dvs nethinden med maculaødem, tilkommer et patologisk bidrag fra utætte blodkar i nethinden. Væskeudsivningen kompenseres ved åbning af ekstracellulærrummet, udnyttelse af en funktionel reserve i pigmentepitelets evne til at absorbere væske, og forøget tryk i nethindens ekstracellulærrum. Denne dynamik ønskes modelleret ved hjælp af slanger, rør, svampe, farvet væske, trykmålere osv. Projektet kan udvides med formulering af en matematisk model af nethinden. Opgaven består i konstruktion af en praktisk biomekanisk model af trykforhold og væskestrømme i nethinden ved hjælp af slanger, svampe, vand, plexiglasrør osv.


Apparat til betragtning af egne blodkar og sygdomstegn i nethinden. Ved løbende at ændre den vinkel, under hvilken diffust lys sendes ind mod nethinden, kan man synliggøre de blodkar, som ligger på nethindens inderside. De læsioner, som findes i nethinden ved visse øjensygdomme, kan også ses. Der ønskes en enkel optomekanisk indretning, som kan projicere lys ind gennem stadig skiftende dele af pupillen samt basale undersøgelser af apparatets funktionalitet.

Henvendelse: Professor Michael Larsen, oejenforsk@glo.regionh.dk


PROJEKTOPGAVER INDENFOR SYGEPLEJE, REHABILITERING, OPTOMETRI M.M.

For tiden udbydes de herunder anførte projekter. Projektoplæggene bliver hurtigt forældede, hvorfor man ved konkret forespørgsel bør sikre sig, at et givet projekt fortsat er tilgængeligt.

Hvor lang er patienternes latenstid og sundhedsvæsenets ekspeditionstid før man når frem til behandling for karnydannelse bag nethinden?

Hvor søger lægfolk oplysninger om øjensygdom og kan de bruge de oplysninger, de finder?

Hvor længe går der, før børn med synshandikap og øjensygdom får stillet en korrekt diagnose?

Kan man forbedre betjeningen af patienter med akut øjensygdom?

Bør optometrister kunne henvise patienter direkte til en øjenafdeling?

Henvendelse: Professor Michael Larsen, oejenforsk@glo.regionh.dk