Coil-lukning af aneurismer: Hjernehindeblødning fra et bristet aneurisme rammer i Danmark ca. 500 personer årligt. Ca.30 % dør umiddelbart efter blødningen. Ca. 400 patienter behandles årligt for aneurismer (udposning på et kar), og langt de fleste akut, når et aneurisme er bristet.
Du kan læse om coilbehandling ved at klikke på linket til højre.
Vertebroplastik: Vi udfører som et af tre steder i landet behandlingen vertebroplastik. Vertebroplastik er en behandling, hvor man fjerner smerten ved sammenfald i ryghvirvlen. Det sker ved at sprøjte små mængder cement ind i ryghvirvlen. Du kan læse mere om vertebroplastik ved at klikke på linket til højre.
MR skanner: I 2004 fik vi installeret en 3 Tesla MR skanner som har et magnetfelt, der er 60.000 gange stærkere end jordens magnetfelt. Det betyder, at der kan fremstilles endnu mere detaljerede billeder end tidligere.
Her er det ikke bare muligt at få et præcist stillestående billede af hjernen, man kan også se, hvilke dele af hjernen der er aktiv, når patienten udfører en bestemt funktion så som at bevæge en hånd eller læse en tekst.
MR skanneren kan også bruges i afdækning af komplicerede sygdomme i for eksempel led, muskler og hjerter.
MR skanneren skal også bruges til forskning, og der er etableret en Enhed for Billeddiagnostik hvor udvikling og forskning er samlet på tværs af undersøgelsesmetoder.
Radiologisk Afdeling er en universitetsafdeling og deltager i uddannelsen af speciallæger i Diagnostisk Radiologi, radiografer og lægesekretærer.