Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Røntgen af spiserør/mavesæk

På latin heder spiserøret, oesofagus og mavesækken ventriklen. Da disse er hulorganer, er det nødvendig at drikke kontrast, for at kunne røntgenfotografere disse organer.

Forberedelse
Din mavesæk skal være tom før undersøgelsen, da maveindhold kan give vildledende skygger på røntgenbilledet. Dette gælder også, selvom det kun er dit spiserør, der skal undersøges.

Du må derfor ikke spise, drikke eller ryge mindst 6 timer før undersøgelsen. Grunden til at du ikke må ryge er, at tobaksrygning giver en øget produktion af mavesaft. Tyggegummi må du heller ikke bruge, da det giver generende luft i mavesæk og tarm. Det er vigtig, at du overholder disse forbud, da undersøgelsen ellers ikke kan gennemføres.

Beskrivelse af undersøgelsen
Du bliver udstyret med et glas kontrast og ved mavesækken en skefuld frugtsalt, der skal synkes mens vi fotograferer, for at se hvordan det løber ned gennem spiserøret til mavesækken. Frugtsalten udvikler luft, som fylder maven. Du bliver derefter bedt om at vende og dreje dig på lejet, så kontrasten kan fordele sig, hvorefter vi igen tager billeder.

Varighed
Undersøgelsen varer ca. 30 min.

Efter undersøgelsen
Der er ingen forholdsregler efter undersøgelsen, men drik meget vand de næste par dage, fordi kontrasten har en forstoppende virkning. Din afføring kan også være lidt hvidlig de næste par dage.

Svar på undersøgelsen
Billederne bliver godkendt af en læge inden du forlader afdelingen. Den efterfølgende dag bliver billederne gennemset af en anden læge. Svaret på undersøgelsen bliver herefter sendt til den henvisende læge eller det ambulatorium/den afdeling du er henvist fra.