Søvnapnø

• Dagtræthed og søvnanfald
• Mentale forstyrrelser
• Sociale, familiære og erhvervsmæssige problemer
• Øget trafikrisiko med ulykker
• Ændringer i natlig hormonproduktion fx nedsat væksthormon
• Hos børn irritabilitet og nedsat vækst
• Øget risiko for hjerte-karsygdomme (forhøjet blodtryk og blodprop i hjertet) samt slagtilfælde

Søvnapnø er derfor forbundet med sygelighed og sundhedsomkostninger.

Andre sygdomme der kan ligne OSAS - først og fremmest med dagtræthed, og forstyrrelser af søvnen er:

• Narkolepsi (en sygdom med søvnanfald, anfald med tab af muskelstyrken (kataplektiske anfald), øget drømmeaktivitet).
• Rastløse ben og urolige ben under søvn.
• Natlige epileptiske anfald.
• Lungesygdomme med forværring under søvn: kronisk bronkitis, astmatisk bronkitis og astma.
• Neurologiske sygdomme hos børn og voksne medførende forstyrrelser i styring af vejrtrækningen under søvn.
• Andre medicinske og psykiatriske sygdomme.
• Anden form for træthed for eksempel på grund af mangel på søvn.

Hvor hyppig er søvnapnø?
Snorken, som et af de almindelige symptomer på søvnapnø, forekommer hos over 20% af befolkningen, men kun en mindre del har obstruktiv søvnapnø.
 
Søvnapnø forekommer hos børn som voksne. Mindst 2-4% af mænd og 1-2% af kvinder har obstruktiv (tilstoppet) søvnapnø.

Forekomsten af søvnapnø stiger med alderen.

Hvad skyldes søvnapnø?
Årsagerne til søvnapnø er betinget af årsager som:

• Overvægt
• Lokaliserede forandringer i den øvre luftvej såsom forstørrede mandler og polypper (især hos børn).
• Forsnævringer i næsen eller i svælget på grund af tungen, den bløde gane etc.
• Sygdomme i hjerne (fx slagtilfælde, ved skader i rygmarven eller sygdomme i muskler som fx muskelsvind).
• Nedsat stofskifte (myxødem) eller overforbrug af anabole steroider eller væksthormon.
• Alkohol og sovemedicin kan forværre obstruktiv (tilstoppet) søvnapnø.
• Dårligt hjerte (dårlig pumpeevne).

Hvad er symptomerne på søvnapnø?
De hyppigste symptomer på obstruktiv (tilstoppet) søvnapnø er:

• Snorken med vejrtrækningspauser.
• Søvnighed og søvnanfald om dagen, ofte i situationer hvor man ikke ønsker at falde i søvn (teater, møder, trafik m.v.).
• Uforklarlig/hyppig opvågnen fra søvn.
• Øget tilbøjelighed til at skulle lade vandet om natten.
• Moderat koncentrations- og hukommelsesbesvær.
• Følelsen af aldrig at være udhvilet.

Sjældnere:

• Irritabilitet, forstemthed.
• Potensforstyrrelser.
• Smerter i toppen af maven under søvn.

Hvordan stiller lægen diagnosen?
Ved mistanke om søvnapnø henvises fra egen læge til søvnlaboratorium eller afdelinger, der har mulighed for at foretage undersøgelser under søvn.

Søvn, vejrtrækning og hjerterytme undersøges om natten. Undersøgelserne foretages under indlæggelse eller hjemme med ambulant låneudstyr.

Herudover foretages vurdering af årsager til tilstanden med blodprøver og lægeundersøgelse. Andre sygdomme søges også afklaret.

Forløb
Snorkere har øget risiko for at udvikle OSAS især ved vægtstigning. Ofte vil etableret OSAS fortsætte i mange år ubehandlet, og kun en mindre del forsvinder af sig selv. Dette gælder især overvægtige personer, der taber sig.

Mange mennesker med søvnapnø lever med tilstanden i årevis. De kompenserer herfor med dagsøvn, når det er belejligt, og holder ind til siden for at tage en lur i forbindelse med bilkørsel.

Der er sammenhæng mellem OSAS, hjerte-karsygdomme og apopleksi. Behandling af OSAS kan undertiden bedre de øvrige tilstande.

Hvordan behandles søvnapnø?
Almindelig snorken uden tegn på søvnapnø og uden væsentlige dagsymptomer skal almindeligvis ikke behandles. I enkelte tilfælde af snorken med ingen eller beskeden søvnapnø kan der eventuelt foretages kirurgisk indgreb fx på den bløde gane eller korrektion af forsnævringer i næsen. Der bør foretages kontrol efter behandlingen af vejrtrækningen under søvn for at sikre at behandlingen havde den ønskede effekt.

Børn med svær snorken eller søvnapnø kan behandles med fjernelse af mandler eller polypper.

Den mest anvendte behandling af især voksne med OSAS er i dag CPAP (continuous positive airway pressure), der er en overtryksbehandling med luft givet på en ansigtsmaske, som dækker næsen. Behandlingen medfører ophævelse af vejrtrækningspauserne, normalisering af søvnen og bedring af dagfunktionen. Behandlingen accepteres af cirka ¾. Bivirkningerne er først og fremmest gener ved masken, tåreflåd, tørre slimhinder. Udover effekten på søvn og vejrtrækning, har CPAP-behandling også ofte en gavnlig effekt ved forhøjet blodtryk, type 2 sukkersyge (gammelmandssukkersyge), uregelmæssig hjerterytme m.m. hos OSAS-patienter.

Alt i alt kan man sige, at CPAP-behandlingen giver en nedsat stress-påvirkning af kroppen, hvilket også kan måles på puls og blodprøver. Ydermere får overvægtige OSAS-patienter ofte lettere ved at tabe sig efter opstart af CPAP-behandling, hvilket blandt andet skyldes det større psykiske overskud på grund af den bedre søvn.

Andre behandlingsmuligheder omfatter blandt andet tandskinner, men kun få kan acceptere disse

Hvad kan du selv gøre?
Der er en række råd, som kan lette livet for personer med søvnapnø:

• Cirka halvdelen af personer med obstruktiv søvnapnø er overvægtige. Vægtreduktion kan bedre søvnapnø hos overvægtige.
• Dyrk regelmæssig motion. Dyrk dog ikke sport lige før sengetid da dette nedsætter søvnkvaliteten.
• Undgå alkohol før sengetid.
• Sovemidler kan forværre søvnapnø og bør ikke tages.
• Rygning øger risikoen for andre hjerte-karsygdomme og bør undgås.
• Passiv rygning er forbundet med snorken, søvnapnø og andre vejrtrækningsforstyrrelser hos børn. Børn bør derfor ikke udsættes for passiv rygning.

Læs Toves historie om at leve med søvnapnø