Kvalitetsudvikling på Glostrup Hospital omfatter hele hospitalet, det vil sige både patientens forløb gennem hospitalet og organisationens evne til at understøtte et godt patientforløb.
Akkreditering er et bærende element i kvalitetsudviklingen. Glostrup Hospital blev, ligesom regionens andre hospitaler, akkrediteret ved Joint Commission International (JCI) i foråret/sommeren 2011. Glostrup Hospital forbereder sig nu på akkreditering ved Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), som finder sted i juni 2012.
Som et led i arbejdet med kvalitetsudvikling, har Glostrup Hospital etableret en kvalitetsorganisation, der arbejder inden for rammerne af den nationale og regionale kvalitetsstrategi. Kvalitetsorganisationens struktur er i overensstemmelse med den regionale kvalitetsorganisation.
Formålet med kvalitetsorganisationen på Glostrup Hospital er:
Kvalitetsorganisationen på Glostrup Hospital består af et kvalitetsråd, som rådgiver direktionen i relation til kvalitetsudvikling generelt og en række komiteer, udvalg og arbejdsgrupper, som rådgiver kvalitetsrådet og afdelingerne i forhold arbejdet med standarderne. Kvalitetsrådet består af Direktionen, stabscheferne og repræsentanter fra alle afdelingsledelser. Vicedirektør Marie Nonneman er formand for rådet.
Flere telefonnumre og kort>>