Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Urinvejsproblemer hos apopleksipatienter

Fysisk træning et effektivt middel mod urinvejsproblemer for apopleksipatienter

Sigrid Tibæk er forskningsfysioterapeut, Dr. Med. Sci. i Fysio- og ergoterapiafdelingen. Siden 1996 har hun gennemført seks forskningsstudier og har to på vej.

Sigrid har med sin forskning som den første i verden vist, at bækkenbundstræning har en positiv effekt hos kvinder med urininkontinens efter apopleksi i form af mindre urintab, færre vandladninger og bedre funktion af bækkenbundsmuskulaturen.

Nu er turen kommet til mændene. Aktuelt er Sigrid i gang med at undersøge om fysisk træning, herunder bækkenbundstræning, har effekt hos mænd, der har fået - eller har fået stærkt forværret - nedre urinvejssymptomer efter en apopleksi.

Nedre urinvejssymptomer medfører store gener for patienterne og deres pårørende og udgør en stor belastning for sundhedsøkonomien. Derfor er det vigtigt at få udviklet, valideret og pålidelighedstestet screeningsværktøjer til at identificere symptomerne og at udvikle risikofrie, billige og effektive behandlingsmetoder til både kvinder og mænd.

Projektet udføres i samarbejde med Herlev Hospital, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, og universiteterne i Lund og Bristol.

Forskning i fysioterapi udvikler faget fra at være et traditionelt klinisk fag til også at være et videnskabeligt akademisk fag. Det medfører, at patienterne i stigende grad får en optimal og evidensbaseret undersøgelse og behandling, siger Sigrid Tibæk.